Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

IS-krigers advokat: Det er et langt sejt forløb at få ham hjem

Selv om Jacob El-Ali sagde til tyrkiske myndigheder, at han er efterlyst, slap de ham fri, siger hans advokat.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Første gang, at advokat Mette Grith Stage tog kontakt til myndighederne for at få klienten Jacob El-Ali hjem fra Syrien, var i september 2017.

Hun henvendte sig til Københavns Politi, da hendes klient, der i flere år har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien, havde så at sige problemer med at blive anholdt.

»Hver gang han blev tilbageholdt ved grænsen til Tyrkiet, gik der ikke mere end et par timer, før han blev sendt tilbage til Syrien.

»Også selv om han sagde, at han var internationalt efterlyst«, siger advokaten.

Den 30-årige Jacob El-Ali har opholdt sig i Syrien siden 2013. Her har han fået to børn med en kvinde, som mistede livet.

Siden har han giftet sig med en syrisk kvinde, som venter tvillinger. Sammen med sine børn, vil han gerne til Danmark.

Efter en episode i 2014 begærede anklagemyndigheden i Danmark ham fængslet in absentia for en terrorrelateret forbrydelse.

Det vurderede Københavns Byret efterfølgende, at der var begrundet mistanke om, fortæller Mette Grith Stage.

I det år delte han ni billeder på Facebook af blandt andet afhuggede hoveder, hvor han også selv fremstod bevæbnet og med IS-uniform.

Det var herefter, at Jacob El-Ali kontaktede Mette Grith Stage.

»Han vil gerne have gjort op med denne her sag. Det er kun i Danmark, at han kan blive straffet for det her, som det ser ud nu«, siger hun.

Flere gange har han angiveligt forsøgt at melde sig ved grænsen til Tyrkiet, og ligesom sin advokat kontakte de danske myndigheder, men uden held.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har tidligere udtalt, at det ikke er muligt at nægte danskere at rejse ind i Danmark

»Jeg kan bare konstatere, at det har været et langt, sejt forløb«, siger Mette Grith Stage.

»Så sent som i sidste uge jeg har rykket ambassaden for en henvendelse, der ligger længere end et halvt år tilbage«, siger hun.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden