0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
R4924_italyphotopress, via www.i/Ritzau Scanpix
Foto: R4924_italyphotopress, via www.i/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ecuador: Assange brugte ambassade til spionage

- Vi kan ikke tillade, at vores hus skulle gøres til et spionagecenter, siger Ecuadors præsident.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Julian Assanges politiske asyl blev ophævet, fordi WikiLeaks-stifteren havde forsøgt at oprette et »spionagecenter« i Ecuadors ambassade i London.

Det siger Ecuadors præsident, Lenin Moreno.

»Det var ulykkeligt, at der fra vort territorium og med tilladelse fra Ecuadors tidligere regering var stillet faciliteter til rådighed på ambassaden i London, så det var muligt at foretage indblanding i processer i andre stater«, siger Moreno.

»Vi kan ikke tillade, at vores hus - vores hus, som åbnede sine døre - skulle gøres til et spionagecenter«.

Moreno kom til magten i maj 2017, hvor han kaldte Julian Assange for en hacker. Men samtidig forsikrede han, at Ecuador ville blive ved med at give stifteren af WikiLeaks asyl.

Men han omtalte i stigende grad Assange som et 'nedarvet problem', som havde voldt Ecuador en del besvær. Torsdag i sidste uge blev det meddelt, at WikiLeaks-stifteren ikke længere havde politisk asyl i Ecuador, og han blev anholdt på landets ambassade i London.

Britiske politikere: Udlever Assange til Sverige

Til The Guardian siger Moreno, at den beslutning, som nu er blevet truffet om Assange, var baseret på på folkeretten og internationale regler.

Assanges advokat sagde søndag, at hans klient vil samarbejde med de svenske myndigheder, hvis de genoptager en retssag om voldtægt mod ham, men han understreger, at Assange vil fortsætte med at modsætte sig en udlevering til USA.

Over 70 britiske politikere har i et brev til den britiske regering opfordret til, at Assanges udleveres til Sverige, såfremt svenskerne ønsker at retsforfølge ham.

Den nu 47-årige Assange blev tilbage i november 2010 efterlyst af det svenske politi. Han var mistænkt for at have forgrebet sig seksuelt på to svenske kvinder i august samme år.

Den svenske sag mod Assange blev henlagt i 2017. Efter hans anholdelse overvejer den svenske anklagemyndighed om sagen skal genåbnes.

Sverige har endnu ikke officielt bedt om at få Assange udleveret.

Den kontroversielle WikiLeaks-stifter er anklaget for indbrud i en regeringscomputer og videreformidling af hemmelige oplysninger om USA's krige i Irak og Afghanistan.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden