Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Politi mistænker sexanklaget lærer for at have beordret drab

Vidne siger, at en lærer bad elever lægge pres på eller om nødvendigt dræbe 19-årig, der politianmeldte ham.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politi i Bangladesh har en mistanke om, at en lærer beordrede en 19-årig kvindelig studerende dræbt, efter at hun var gået til politiet og havde meldt ham for sexchikane.

Det oplyser lederen af efterforskningen.

En af de 17 personer, som er anholdt i sagen, har oplyst til politiet, at læreren beordrede den 19-årige studerende, Nusrat Jahan Rafi, angrebet.

Læreren bad angiveligt nogle andre studerende om at 'lægge pres på Rafi for at droppe sagen eller dræbe hende, hvis hun nægtede', siger efterforskningslederen, Mohammad Iqbal.

Sagen om Rafi har udløst store protester i Bangladesh.

Drabet skete i sidste uge, da Rafi blev lokket op på taget af det islamiske seminarium, hvor hun studerede.

Her blev hun omringet af flere personer, blandt dem nogle af hendes klassekammerater, som bad hende trække politianmeldelsen om sexchikane tilbage.

Da Rafi nægtede, blev hun overhældt med petroleum og brændt. Hun blev forbrændt på 80 procent af kroppen og døde på et hospital den 10. april.

Døde på hospitalet

Efterforskningslederen siger, at fem af de anholdte bandt Rafi med et tørklæde, inden de satte ild til hende på skolens tag.

»Planen var, at det skulle se ud som et selvmord. Men det mislykkedes, efter at Rafi formåede at komme nedenunder, mens hun brændte, fordi tørklædet brændte over, så hun fik hænder og fødder fri«, fortæller Mohammad Iqbal.

Den stærkt forbrændte unge kvinde blev bragt på hospitalet, hvor hun nåede at optage en video, inden hun døde. Her gentager hun sine beskyldninger mod læreren.

»Læreren rørte mig, og jeg vil kæmpe mod denne forbrydelse, til jeg dør«, siger hun i videoen. Her sætter hun også navn på nogle af de personer, der angreb hende.

Bangladeshs premierminister, Sheikh Hasina, har lovet, at 'ingen af gerningsmændene vil undslippe retsforfølgelse'.

Menneskerettighedsgrupper siger, at antallet af voldtægter og seksuelle overgreb er steget i Bangladesh, netop fordi myndighederne ikke har retsforfulgt gerningsmændene.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden