Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Mindst 138 meldes dræbt og flere hundrede såret efter otte bombeangreb mod kirker og hoteller i Sri Lanka.
Foto: Ishara S. Kodikara/Ritzau Scanpix

Mindst 138 meldes dræbt og flere hundrede såret efter otte bombeangreb mod kirker og hoteller i Sri Lanka.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansker kørte mod kirken, da braget kom

Henrik Melder og hans kone kørte til gudstjeneste i Sri Lankas hovedstad, Colombo, da de mærkede en trykbølge.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De seneste år har 55-årige Henrik Melder boet i Sri Lankas hovedstad med sin kone. Påskemorgen kørte parret til den nærmeste kirke i Colombo, hvor de ville til gudstjeneste.

Afslappet sad han og røg en smøg ud af vinduet, da trykbølgen ramte cirka 500 meter før kirken.

»Så kom braget. Så tænkte jeg bare, at der er noget galt her. 'Så er det hjem. Nu', sagde jeg til min kone, og så vendte jeg ellers bare bilen om«, siger Henrik Melder.

I kirken, de var på vej til, var flere af parrets familiemedlemmer. Henrik Melders svoger og dennes kone er blandt de alvorligt sårede, mens svogerens to børn mistede livet.

Ifølge ham er srilankanerne dybt berørte over rækken af eksplosioner, som har ramt landet søndag. Mindst 156 er døde.

Der er forskellige beretninger i de internationale medier om, hvor mange steder der præcis er ramt.

Dog skulle seks eksplosioner have ramt nogenlunde samtidig lidt over klokken syv søndag morgen, og et par timer senere er der sket yderligere to eksplosioner.

Blandt andet katolske kirker og luksushoteller er ramt. Det har primært været i hovedstaden, men også Negombo lidt nord har været udsat for en af de voldsomme hændelser.

Borgerkrigen sluttede for ti år siden

Voldsomme angreb er ikke helt ukendte for srilankanerne. For cirka et årti siden sluttede en borgerkrig i det sydasiatiske land, og derfor ved mange indbyggere, hvordan de skal agere.

»Sri Lanka har prøvet det mange gange før under borgerkrigen, så alle ved, hvad de skal gøre. At de skal gå hjem, holde sig inden døre, se nyhederne og lytte efter, hvad myndighederne fortæller«, siger Henrik Melder.

Flere borgere har nået at vise deres medfølelse i forbindelse med de drabelige hændelser. Et af de største tegn på sorg i landet er ifølge Henrik Melder et hvidt flag. Det hejses typisk, når et familiemedlem dør.

Alle beboere på den vej, Henrik Melder og hans kone bor på, har hejst hvide flag, der blafrer stille i vinden.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden