Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Paul Faith/Ritzau Scanpix
Foto: Paul Faith/Ritzau Scanpix

Den paramilitære gruppe The New IRA tager ansvaret for drabet på den irske journalist Lyra McKee. Det siger gruppens lederskab i en udtalelse til den irske avis The Irish Times.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Militant gruppe tager ansvar for journalistdrab i Nordirland

Gruppen The New IRA tager ansvar for drabet på journalisten Lyra McKee under optøjer i den nordirske by Derry.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den paramilitære gruppe The New IRA tager ansvaret for drabet på den irske journalist Lyra McKee.

Det siger gruppens lederskab i en udtalelse til den irske avis The Irish Times.

McKee blev dræbt af skud under voldelige sammenstød mellem uromagere og politiet i den nordirske by Derry i sidste uge.

»Under vores angreb mod fjenden blev Lyra McKee på tragisk vis dræbt, da hun stod tæt på fjendens styrker«, skriver New IRA i udtalelsen.

Gruppen beskylder endvidere det nordirske politi, eller 'monarkiets styrker' som politiet omtales, for at være skyld i optøjerne på grund af 'provokationer'.

»IRA vil gerne sende vores oprigtige undskyldning til Lyra McKees pårørende«, skriver The New IRA.

Betragtes som terrororganisation

Gruppen blev dannet i 2012 som en udbryder fra den historiske gruppe Irish Republican Army, der i næsten 100 år førte en væbnet kamp for Nordirlands forening med Irland.

Gruppen betragtes som en terrororganisation af blandt andre Storbritannien og USA.

Optøjerne i Derry begyndte torsdag aften, da flere hætteklædte uromagere begyndte at kaste flasker og sten mod politiet.

Omkring midnat eskalerede volden, da der blev kastet brandbomber, såkaldte molotovcocktails, mod flere politibiler i Creggan, der ligger i udkanten af Derry.

Undervejs blev den 29-årige journalist ramt af en vildfaren kugle, da medlemmer af New IRA affyrede skud mod politiets urobetjente.

Nordirsk politi har efterfølgende efterforsket McKees død som en 'terrorhændelse' og har igangsat en drabsefterforskning.

Stærke reaktioner

Drabet på McKee har ført til meget stærke reaktioner fra både lokale og nationale politikere mod uromagerne.

Det er set før, at denne type optøjer bryder ud i Derry. Sidste år blev der i en lignende situation kastet mere end 70 brandbomber mod politiet, og flere kom til skade.

Derry har historisk været centrum for store spændinger mellem katolske republikanere, der ønsker et tættere forhold til Irland, og protestantiske loyalister, der ønsker at bevare tilknytningen til Storbritannien.

Derry hedder officielt Londonderry, men bliver af de fleste i den primært katolske by kaldt Derry.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden