Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Britisk antiterrorpoliti søger fotos fra Sri Lanka-angreb

Briter, som er vendt hjem efter bombeangrebene i Sri Lanka, opfordres til at sende billeder til politiet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Britisk antiterrorpoliti i London beder tirsdag folk, som er vendt hjem til Storbritannien fra Sri Lanka, om at indsende billeder til politiet fra bombeangrebene.

Det oplyser det britiske politi i en meddelelse.

Billederne skal bruges i forbindelse med retsmedicinske undersøgelser, fortæller fungerende chef for antiterrorpolitiet Alexis Boon.

»Vi leder specifikt efter billeder og optagelser, som er taget de pågældende steder i Sri Lanka umiddelbart før, undervejs eller efter angrebene 21. april«.

»Materialet vil blive kigget igennem af betjente fra The Mets (London-politiet The Metropolitan Police, red.) antiterrorenhed for at vurdere det for brug i nogle senere retsmedicinske undersøgelser«, siger chefen i meddelelsen.

Skal uploade billeder til hjemmeside

Briterne skal uploade billederne til politiet via en hjemmeside. Britisk politi bistår desuden britiske familier i Sri Lanka. Også Danmark har sendt en delegation til Sri Lanka for at hjælpe danske statsborgere.

I påsken blev flere hoteller og kirker angrebet, og tirsdag er antallet af døde opgjort til 321 - af dem er otte briter. Desuden er tre danske børn blandt de dræbte.

På mediet CNN er billeder fra overvågning forud for det ene bombeangreb kommet frem. Video viser ifølge mediet en af bombemændene med en tung rygsæk.

Man ser på videoen manden klappe et barn på hovedet, før han går ind i kirken St. Sebastian i Katuwapitiya nord for hovedstaden Colombo. Her blev adskillige dræbt.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden