Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

    Photo by Jewel SAMAD / AFP)
Foto: Jewel Samad/Ritzau Scanpix

Photo by Jewel SAMAD / AFP)

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sri Lankas forsvarsminister bebrejder sig selv og siger op

Mens politiet jagter mistænkte efter søndagens angreb i Sri Lanka, har forsvarsministeren meddelt sin afgang.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sri Lankas forsvarsminister, Hemasiri Fernando, har torsdag afleveret sin opsigelse i kølvandet på søndagens blodige angreb i landet.

Han tager samtidig ansvaret for, at der er sket fejl i de instanser, som han har haft ansvaret for som forsvarsminister.

Det er tidligere kommet frem, at myndighederne i Sri Lanka modtog advarsler om angrebet fra indiske kolleger. Advarslerne nåede dog aldrig frem til Sri Lankas præsident.

»Vi arbejdede på det. Alle instanser arbejdede på det, siger den afgående forsvarsminister med henvisning til advarslerne fra Indien.

Sri Lankas præsident opfordrede onsdag forsvarsministeren til at gå af.

På trods af opsigelsen bliver Hemasiri Fernando på sin post, indtil der er fundet en afløser, oplyser præsidentkontoret ifølge nyhedsbureauet AP.

I alt 359 mennesker mistede livet, da gerningsmænd sprængte en række hoteller og kirker i Sri Lanka i luften.

Blandt de mistænkte gerningsmænd er to brødre, hvis far er en succesfuld srilankansk krydderiforhandler. Faren er torsdag blevet anholdt.

En række andre mistænkte er på fri fod. Det oplyser Sri Lankas premierminister, Ranil Wickremesinghe, til AP.

»Vi har fanget mange mistænkte, men der er også stadig personer på flugt. De har muligvis sprængstoffer på sig, så vi bliver nødt til at finde dem, lyder det fra premierministeren.

Sri Lankas politi har specifikt efterlyst tre kvinder og to mænd, der mistænkes for at have været involveret i angrebene påskemorgen.

Den amerikanske ambassade i Sri Lanka har torsdag opfordret folk til at holde sig væk fra religiøse samlingssteder af frygt for nye angreb.

Det samme har Udenrigsministeriet i Danmark gjort.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden