0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Thomas Peter/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Peter/Ritzau Scanpix

Arkiv. REUTERS/Thomas Peter

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Soldater i Sri Lanka beskudt under ransagning af bombefabrik

En ransagning i Sri Lanka har ført til eksplosioner og ildkampe mellem soldater og en gruppe mænd.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Uroen i kølvandet på påskens bombeangreb i Sri Lanka fortsætter. Fredag har soldater været i skudkampe med en gruppe mænd, samtidig med at deres kolleger under en ransagning har fundet IS-flag og sprængstoffer.

Ingen blev såret ved skudkampene, oplyser en unavngiven talsmand i det srilankanske militær til nyhedsbureauet Reuters.

Operationen sker som del af efterforskningen af de bombeangreb, der ramte landet i påsken.

Det hele har angiveligt fundet sted i den østlige del af landet. Der hersker lidt usikkerhed om de præcise detaljer.

Ifølge den unavngivne militærmand, som Reuters har talt med, startede skudepisoden med, at soldater hørte en eksplosion. Da de søgte hen for at undersøge eksplosionen, blev de ifølge talsmanden mødt med skud.

Ikke langt fra var betjente i gang med en ransagning. Her er der blevet fundet, hvad lokale medier ifølge Sky News kalder en "bombefabrik".

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa er der på stedet fundet forskellige dele til nye eksplosioner, der kunne forårsage nye tab af menneskeliv.

Ud over sprængstofferne er der ifølge dpa fundet søm, metalkugler og detonatorer. Alt sammen har det vakt mistanke om, hvorvidt den gruppe der skød mod soldaterne havde planer om nye blodige angreb.

Ifølge AFP er der også fundet et IS-flag. Samtidig mener politiet at genkende bygningen fra videooptagelser, hvor otte formodede gerningsmænd til bombeangrebene har svoret troskab til den militante bevægelse Islamisk Stat.

Hvorvidt de to operationer hænger sammen i så fald, hvordan står ikke klart. Ifølge dpa er i alt syv blevet anholdt fredag.

I alt har myndighederne anholdt mere end 250 mennesker siden påsken, skriver Reuters.

Angrebene fandt sted påskesøndag. Her gik først seks og siden hen yderligere to eksplosioner af i kirker og luksushoteller. Siden har Islamisk Stat hævdet at stå bag.

I alt har 253 mistet livet. Herunder tre danske børn.

/ritzau/

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts