Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at Rod Rosenstein, USA's vicejustitsminister, opsiger sin stilling. Han har tidligere tilkendegivet, at han ville trække sig, når Mueller-rapporten var afsluttet.
Foto: Joshua Roberts/Ritzau Scanpix

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at Rod Rosenstein, USA's vicejustitsminister, opsiger sin stilling. Han har tidligere tilkendegivet, at han ville trække sig, når Mueller-rapporten var afsluttet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA's vicejustitsminister trækker sig efter omtumlet tid

Rod Rosenstein, der udpegede Mueller til at undersøge Trump-forbindelser til Rusland, trækker sig i maj.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA's vicejustitsminister, Rod Rosenstein, har i et brev til præsident Donald Trump formelt opsagt sin stilling med virkning fra 11. maj.

Det skriver han i et brev stilet til præsidenten, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Beslutningen kommer dog ikke som den helt store overraskelse.

Rosenstein har før sagt, at han ville trække sig, når undersøgelsen af mulig russisk indblanding i valget i 2016 og de mulige forbindelser mellem russiske efterretningstjenester og Trump-kampagnen var afsluttet.

Det skete som bekendt i marts.

Den nu 54-årige Rod Rosenstein blev udpeget til posten af Trump i januar 2017.

Han kom hurtigt i fokus, da daværende justitsminister Jeff Sessions erklærede sig selv inhabil i Rusland-undersøgelsen.

Det var derfor Rod Rosenstein, der i maj - fire måneder efter sin tiltrædelse - udnævnte tidligere FBI-chef Robert Mueller som særlig anklager med ansvar for selv samme undersøgelse.

Udnævnelsen af Mueller kom ifølge AP som et chok for præsident Trump, fordi han ugen forinden havde fyret James Comey som øverste chef for forbundspolitiet FBI, der på det tidspunkt havde ansvaret for Rusland-undersøgelsen.

Var hyppigt mål for kritik

Valget af Robert Mueller som særlig undersøger gjorde Rosenstein til et hyppigt mål for kritik fra republikanske politikere og vrede tweets fra Donald Trump, der omtalte undersøgelsen som en 'heksejagt'.

I februar i år citerede CNN anonyme kilder for, at Rosenstein ville forlade jobbet som nummer to i justitsministeriet i marts.

Men han endte med at blive i jobbet for at assistere justitsminister William Barr med offentliggørelsen af hovedkonklusionerne fra Muellers rapport, skriver Reuters.

Mueller fandt i sin omfattende undersøgelse ikke beviser for, at Trump eller folk fra hans kampagnestab var skyldige i at have samarbejdet med Rusland.

Rapporten var dog ikke en frifindelse af Trump, da Mueller ikke ville konkludere, at præsidenten ikke havde forsøgt at blokere selve Rusland-undersøgelsen.

Justitsminister William Barr, der blev udnævnt i februar, har tidligere gjort det klart, at han foretrækker en anden på posten som næstøverst i ministeriet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden