0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Lakruwan Wanniarachchi/Ritzau Scanpix
Foto: Lakruwan Wanniarachchi/Ritzau Scanpix

Muslimske kvinder i Sri Lanka, som bærer burka eller niqab, vil ikke kunne bevæge sig uden for deres hjem. Sådan lyder kritikken efter landets regeringen har forbudt tildækning af ansigter på offentlige steder som en sikkerhedsforanstaltning. Det sker på grund af en formodet risiko for nye angreb i kølvandet på terrorangrebet påskesøndag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sri Lanka indfører slør- og burkaforbud efter terrorangreb

Myndighederne i Sri Lanka advarer om risiko for nye angreb efter terrorangrebet påskesøndag. Det har fået regeringen til at nedlægge et forbud mod tildækning af ansigter i offentligheden.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter de dødelige bombemassakrer påskesøndag i Sri Lanka, hvor over 250 personer mistede livet, har landets myndigheder indført et forbud om at bære beklædningsgenstande, der dækker ansigter til.

Det sker som led i den undtagelsestilstand, som landet lige nu befinder sig i.

Foranstaltningerne skal ifølge myndighederne hjælpe landets sikkerhedsstyrker med at gøre det nemmere at identificere personer, som potentielt set kan true den nationale sikkerhed. Myndighederne frygter nemlig, at militante islamister lige nu planlægger nye angreb.

Det skriver Reuters.

»Ethvert klædestykke, som forhindrer genkendelse af ansigtet, forbydes af hensyn til den nationale sikkerhed«.

Sådan lyder den officielle erklæring fra præsident Maithripala Sisirsenas kontor ifølge Ritzau. Han har således gjort brug af sine præsidentielle beføjelser grundet undtagelsestilstanden.

Organisationen All Ceylon Jamiyyathul Ulama (ACJU), der er et af Sri Lankas øverste organer for muslimske lærde, bakker op om burkaforbuddet – så længe det ikke kommer til at danne præcedens i en lovgivningsmæssig sammenhæng. I de muslimske samfund frygter man ifølge Reuters nemlig for, at forbuddet kan rippe op i borgerkrigen mellem de Tamilske Tigre og regeringen i Sri Lanka, der sluttede i 2009.

Forbuddet møder hård kritik

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch tager afstand fra forbuddet, der er blevet indført, efter seks bombeangreb fandt sted i et koordineret angrebet påskesøndag på tre hoteller og tre kirker i Sri Lanka.

»Der var ingen indikation på, at gerningsmændene i forbindelse med terrorangrebet i Sri Lanka dækkede deres ansigter til, men præsident Sirisena forbyder nu tildækning af ansigter. Den unødvendige restriktion betyder, at muslimske kvinder, som praktiserer islam, ikke kan gå ud på gaden«, skriver organisationens administrerende direktør, Kenneth Roth, på Twitter.

Det arabiske medie Al Jazeera har talt med forskellige srilankanske borgere om forbuddet, som heller ikke ser positivt på den nye sikkerhedsforanstaltning.

»Hvis forbuddet er motiveret af had, vil det få meget negative konsekvenser på længere sigt for især de muslimske samfund. Landets sikkerhed bliver ikke forbedret alene på baggrund af et forbud mod burka og niqab. Forbuddet er nødt til at blive kædet sammen med en større sekularisering af det srilankanske samfund«, siger Kalana Senaratne, som er lektor ved det juridiske fakultet på Peradeniya Universitetet.

En kvinderettighedsforkæmper ved navn Tehani Ariyaratne mener, at muslimske kvinder »endnu en gang bliver udelukket« fra beslutninger, som påvirker netop dem.

»Et hvilket som helst forbud mod niqab, der bliver indført, uden de berørte bliver rådført, er ikke andet end regeringens reaktionære svar, som skal sløre den selv samme regerings sørgelige mangel på ansvarlighed i forbindelse med terrorangrebet. Det er uacceptabelt og en krænkelse imod kvindernes ret til at praktisere deres religion i frihed«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?