Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næsten 500 tidligere embedsmænd og jurister fra USA's justitsministerium siger i en fælles erklæring, at rapporten fra den særlige anklager Robert Mueller har skabt grundlag for at rejse tiltale mod præsident Donald Trump.

Mindst 467 tidligere føderale politi- og statsadvokater har underskrevet et opråb, hvori de påpeger, at Trump i mindst ti tilfælde forsøgte at stikke en kæp i hjulet og besværliggøre Robert Muellers efterforskning.

»Hvis nogen anden person end præsidenten havde handlet sådan, ville det have ført til tiltale og strafforfølgelse«, hedder det.

Erklæringen, som er lagt ud på hjemmesiden medium.com, er undertegnet af jurister som har jobbet under både republikanske og demokratiske administrationer. Det er gruppen Protect Democracy som står bag.

Uskyldig til det modsatte er bevist

Juristerne, hvoraf mange er tidligere føderale anklagere, siger, at hændelser beskrevet i Mueller-rapporten danner grundlag for at rejse tiltale - blandt andet Trumps forsøg på at fyre Mueller som særlig anklager og efterforsker og hans forsøg på at dække over dette.

»Alle er uskyldige indtil det modsatte er bevidst«, understreger juristerne i deres erklæring, men de fastslår, at der i Mueller-rapporten er tilstrækkeligt med materiale til at rejse sag mod Trump.'

Mueller selv undlod at drage sådanne konklusioner, hvilket justitsminister William Barr derimod har gjort. Justitsministeren mener ikke, at der er grundlag for en tiltale mod Trump på baggrund af rapporten.

Mueller afsluttede i marts sin undersøgelse af, hvorvidt der har været et samarbejde mellem Trump-kampagnen og Rusland i valgåret 2016.

Han afleverede en rapport på næsten 400 sider til justitsministeriet.

Mueller var ikke tilfreds med den amerikanske justitsministers resume af Rusland-undersøgelsen. Opsummeringen 'indfangede ikke til fulde konteksten, naturen og substansen' af Rusland-undersøgelsen' hedder det i hans kritik.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden