Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Nordkorea beder FN om hjælp i sag om beslaglagt skib

USA mener, at skibet uretmæssigt har fragtet kul. Ifølge Nordkorea har USA begået tyveri.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter at USA har beslaglagt et nordkoreansk skib, beder Nordkorea FN's generalsekretær, António Guterres, om hjælp.

Det beretter statslige nordkoreanske medier.

USA mener, at skibet fragtede kul i strid med internationale sanktioner og skulle beslaglægges, mens Nordkorea tidligere har kaldt aktionen for 'ulovligt røveri'.

I et brev til FN fastholder Nordkoreas ambassadør det synspunkt.

»Dette røveri viser tydeligt, at USA er et lovløst land og på ingen måde går op i international lovgivning«, skriver ambassadøren.

I brevet stilet til Guterres opfordrer Nordkorea til 'øjeblikkelig handling'.

Krænket suverænitet

Ambassadøren mener, at USA har krænket Nordkoreas suverænitet og brudt FN-konventioner.

Protesterne fra Pyongyang kommer, mens spændinger mellem USA og Nordkorea er tiltagende.

I februar endte et topmøde mellem USA's præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, med sammenbrud.

Her ønskede Nordkorea ikke at give indrømmelser i forhold til landets atomvåbenprogram.

Siden er Nordkorea fortsat med at teste våben, og sanktionerne mod landet er ligeledes fortsat.

Det er første gang, at USA har beslaglagt et nordkoreansk fragtskib for at bryde sanktioner.

Skibet blev i første omgang tilbageholdt i Indonesien i april 2018, og 9. maj meldte USA ud, at skibet nu var i amerikansk besiddelse.

Ifølge FN-myndigheder transporterede det nordkoreanske fartøj med navnet 'Wise Honest' 25.500 ton kul, da det blev beslaglagt.

FN-rapporten anslår, at skibet havde en last til en værdi af omkring tre millioner dollar. Det svarer til cirka 20 millioner kroner.

ritzau

Annonce

    Alt om EP19

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden