Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Komiker taget i ed som Ukraines præsident

I sin indsættelsestale opløser Zelenskij parlamentet og sætter fokus på konflikten i det østlige Ukraine.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Komiker og tv-stjerne Volodimir Zelenskij er taget i ed som Ukraines præsident. Det skete ved en ceremoni i parlamentet i den ukrainske hovedstad, Kijev, mandag.

Som noget af det første har den nyindsatte præsident opløst parlamentet.

»Der er gode grunde til at holde nyvalg til parlamentet«, siger Zelenskij ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

I sin tale siger Zelenskij desuden, at hans højeste prioritet nu er at få en våbenhvile på plads i det østlige Ukraine, der gennem flere år har været præget af væbnet konflikt med russiskstøttede oprørere.

»Vores første opgave er en våbenhvile i Donbass«, siger han med henvisning til landets østlige region.

Vores første opgave er en våbenhvile i Donbass

Den nye præsident tilføjer, at en dialog med Rusland først kan indledes, når Ukraine har fået såvel besat territorium som krigsfanger tilbage.

Ifølge ukrainske medier var ingen russiske repræsentanter inviteret til ceremonien mandag, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Blandede politik med underholdning og humor

På vej til parlamentet droppede Zelenskij traditionen med at køre i en bilkortege og gik i stedet til parlamentet. Turen gik gennem en park fuld af mennesker.

Omgivet af bodyguards gav den 41-årige politiker high-five til nogle af tilskuerne og stoppede for at tage selfies sammen med andre, inden han ankom til parlamentet og blev taget i ed.

Zelenskij er en populær komiker i Ukraine og den hidtil yngste præsident, landet har haft siden sovjettiden. Hans politiske erfaring begrænser sig til at have spillet præsident i en tv-serie.

I valgkampen blandede han politik med underholdning og humor. Et af hans valgslogans lød 'Ingen løfter, ingen undskyldninger'.

Alligevel vandt han en jordskredssejr mod præsident Petro Porosjenko ved præsidentvalget for en måned siden.

Valget af ham blev af iagttagere tolket som tegn på en udbredt politikerlede blandt Ukraines vælgere.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden