Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Maduro foreslår nyvalg til Nationalforsamlingen i Venezuela

Næste valg til den oppositionskontrollerede nationalforsamling er i 2020, men Maduro vil have det fremskudt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Står det til Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, skal der snart afholdes nyvalg til den oppositionskontrollerede nationalforsamling.

Det fortæller præsidenten til et vælgermøde sent mandag aften dansk tid.

Oppositionen vandt magten i Nationalforsamlingen i december 2015.

Samtidig dalede regeringens popularitet efter lang tids økonomisk tilbagegang og inflation efter olieprisens nedtur på verdensplan.

Næste valg til Nationalforsamlingen er planlagt til slutningen af 2020, men Nicolas Maduro håber at kunne afholde valget inden da.

Han har dog ikke foreslået en specifik dato.

Nationalforsamlingen er den eneste institution i Venezuela, der ikke er under Maduros og Socialistpartiets kontrol.

Men institutionen er alvorligt svækket efter en kendelse fra forfatningsdomstolen, der fratager den de fleste beføjelser.

Valg blev anset som udemokratisk

Maduro vandt en ny periode som præsident ved et valg i maj sidste år. Valget blev af mange lande opfattet som udemokratisk.

I januar i år trådte Juan Guaidó, der leder Nationalforsamlingen, frem og udråbte sig selv til landets midlertidige præsident.

Han anerkendes som landets retmæssige præsident af omkring 50 lande, heriblandt USA, Storbritannien, Danmark og flere af Venezuelas nabolande.

Kina og Rusland står omvendt på Maduros side.

Guaidó udtalte i marts, at han forventer, at regeringen vil gøre en række forsøg på at spænde ben for ham og hans oppositionsbevægelse.

Kort tid efter indførte myndighederne i Venezuela et forbud mod, at oppositionslederen kan bestride et offentligt embede i de næste 15 år.

Begrundelsen er uregelmæssigheder i Guaidós økonomiske baggrund. Det meddelte landets statsrevisor, Elvis Amoroso, 28. marts, skriver nyhedsbureauet AP.

Den hårdt prøvede befolkning i Venezuela mangler fornødenheder som mad og medicin.

Økonomien i landet er i frit fald, og omkring 2,3 millioner venezuelanere er flygtet siden 2015.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden