Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Michael B. Thomas/Ritzau Scanpix
Foto: Michael B. Thomas/Ritzau Scanpix

abortmodstandere demonstrerer uden for klinikken i St. Louis.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dommer tillader Missouris eneste abortklinik at holde åbent

Indtil der er truffet afgørelse om en licensfornyelse, får en abortklinik i St. Louis lov til at holde åbent.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En dommer i USA har mandag givet delstaten Missouris eneste abortklinik, der ligger i byen St. Louis, lov til at forblive åben indtil videre. Det sker, mens en sag om klinikkens licens udspiller sig i retten.

Afgørelsen faldt på anmodning fra organisationen Planned Parenthood, der er en slags mødrehjælp med lægeklinikker, der blandt andet udfører aborter.

Beslutningen fra dommer Michael Stelzer i byen St. Louis er en sejr for rettighedsgrupper, der kæmper for retten til abort.

I maj afviste Missouris sundhedsministerium at forny klinikkens tilladelse til at udføre aborter. Det skete med henvisning til bekymring over patientsikkerheden på stedet, herunder 'mislykkede kirurgiske aborter' samt lovovertrædelser.

Med mandagens afgørelse har dommer Michael Stelzer beordret sundhedsministeriet i Missouri til at vurdere abortklinikkens licens inden 21. juni.

Samtidig påpeger Stelzer, at hans beslutning ikke er afgørende for, om licensen bliver fornyet eller ej.

Leana Wen, der er administrerende direktør for Planned Parenthood Federation of America, kalder afgørelsen 'en klar sejr for vores patienter og for Missouris indbyggere'.

Men hun understreger, at retten til abort fortsat er truet.

»Vi så, hvor tæt på det var, at politikere fik sat en stopper for retten til abort i en hel stat. Kvindernes helbred i USA er i undtagelsestilstand«, udtaler Leana Wen.

Fri abort under pres

Ifølge Planned Parenthood har ingen amerikansk delstat været uden en abortklinik siden 1974. Det var året efter den amerikanske Højesterets 'Roe mod Wade'-afgørelse, der sikrer retten til abort.

Licens-striden kommer, mens politikere i mange konservative delstater i USA, inklusive Missouri, godkender strammere abortlovgivning, der sigter mod at gøre op med afgørelsen fra 1973.

Den 24. maj underskrev Missouris guvernør, Mike Parson, et lovforslag, der forbyder abort efter otte ugers graviditet - også hvis der er tale om voldtægt eller incest.

Læger kan straffes i op til 15 år, hvis de udfører en abort efter ottende uge i Missouri.

Hvis det lykkes konservative kræfter at få USA's Højesteret til at forkaste 'Roe mod Wade'-afgørelsen, så betyder det dog ikke, at retten til abort bortfalder i hele USA.

Liberale stater som Californien og New York vil i deres egen lovgivning holde fast i retten til abort.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden