0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

En måned efter sabotage mod fire tankskibe: To tankskibe i brand ved Oman efter formodet angreb

Det er endnu uvist, hvad årsagen til ulykken i Omanbugten er.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To olietankskibe er brudt i brand i Omanbugten. Et af dem er det norske skib ’Front Altair’, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Det er endnu uvist, hvad årsagen til ulykken er, men ifølge branchemediet Tradewinds er en olietanker blevet ramt af en granat eller en raket. Disse oplysninger er ikke blevet bekræftet.

Skibene er ved at blive evakueret af den amerikanske flåde. USA’s femte flåde modtog nødsignaler fra skibene, efter de var mål for angreb, oplyser flåden.

Det andet olietankskib er ’Kokuka Courageous’, der er indregistreret i Panama. Skibet er assisteret væk, fordi der er et hul i skroget.

Journalisten Katie McQue, der blandt andet skriver for The Guardian og The Independent, har på Twitter dokumenteret en udtalelse fra Bernhard Schulte, der ejer Kokuka Courageous. Heri står der, at der udbrød brand i maskinrummet, hvorefter brandsystemerne gik i gang.

Besætningen på 21 mand er blevet evakueret, mens et besætningsmedlem meldes såret.

Spændinger i området

Det er blot en måned siden, at de to saudiarabiske tankskibe ’Amjad’ og ’Al-Marzoqah’ fik sprængt hul i skroget nær Omanbugten. To andre skibe fra Norge og De Forenede Arabiske Emirater blev angiveligt også udsat for sabotage. Uden det er kommet frem, hvem der stod bag.

I den forbindelse var den alarmerende nyhed, at sprængningerne ikke skete af sig selv. I stedet blev det koblet sammen med den verserende krise mellem USA og Iran.

Dagens formodede angreb er sket nær Hormuzstrædet, hvor 40 procent af al olie transporteres gennem. Strædet er indgangen fra Det Arabiske Hav til Irak og anses derfor for at været et område, der er centralt for regionens øgede spændinger.

Det norske Søfartsdirektorat hæver derfor sikkerhedsniveauet for norske tankskibe og opfordrer alle norske fartøjer til at holde sig væk fra Irans territorie.

Torsdagens episode vækker også bekymring i Danmark.

»Morgenens hændelser i Omanbugten giver fornyet bekymring omkring sikkerhedssituationen i området, da det kun er en måned siden, vi sidst så de fire angreb ud for Fujairah«, udtaler Asbjørn Overgaard Christiansen til nyhedsbureauet Ritzau. Han er fungerende direktør for Sikkerhed, Miljø og Maritim Forskning i Danske Rederier.

Opdateres