Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Rettighedsgruppe: Egypten bør efterforskes for Mursis død

Mohamed Mursi blev så dårligt behandlet som indsat, at det nærmer sig tortur, mener menneskeretsgruppen HRW.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Menneskeretsorganisationen Human Rights Watch (HRW) opfordrer FN til at efterforske Egypten for dets 'dårlige behandling' af forhenværende præsident Mohamed Mursi.

»FN's Menneskerettighedsråd bør indlede en efterforskning af vedvarende grove brud på menneskerettigheder i Egypten. Deriblandt omfattende mishandlinger i fængsler og Mursis død«, skriver HRW i en pressemeddelelse mandag aften.

Ekspræsident Mursi kollapsede mandag under et retsmøde i Kairo og døde på vej til et sygehus. Statslige medier oplyste mandag, at han døde af et hjerteanfald.

Den 67-årige Mursi, der tilhørte det Muslimske Broderskab, blev i 2013 afsat som præsident i Egypten af landets militær. Efterfølgende blev han idømt en mangeårig fængselsdom.

Ifølge HRW blev Mursi så dårligt behandlet i fængslet, at det reelt tog livet af ham.

Behandling kunne nærme sig tortur

I adskillige år modtog han således ikke den behandling, han som indsat havde krav på, hedder det i pressemeddelelsen.

»Den egyptiske regering mislykkedes i seks år med at sikre Mursi hans grundlæggende rettigheder som fængslet. Deriblandt tilstrækkelig lægehjælp og familiebesøg til trods for hans åbenlyse forværrede fysiske tilstand og hans gentagne anmodninger til retsvæsnet om adgang til medicinsk behandling«, skriver HRW.

Mursi fik ifølge HRW så mangelfuld en behandling, at 'det kan nærme sig tortur' i henhold til FN's torturkonvention.

Hans familie har fortalt HRW, at den kun havde fået lov til at besøge ham i fængslet tre gange, siden han blev anholdt i sommeren 2013.

Amnesty International opfordrede mandag på samme vis som HRW Egypten til at gennemføre en 'upartisk' og 'grundig' efterforskning af Mursis død.

Mohamed Mursi er i henhold til muslimsk skik allerede blevet begravet, skriver nyhedsbureauet AFP tidligt tirsdag fra Kairo.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden