0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Boris Johnson, Jeremy Hunt, Michael Gove, Sajid Javid og Rory Stewart ved debatten på BBC tirsdag aften.

Kun én konservativ formandskandidat afviste no-deal brexit

Tidligere udenrigsminister Boris Johnson cementerede sig tirsdag som favorit til at blive den næste formand.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De fem kandidater til posten som formand for Det Konservative Parti efter Theresa May, og dermed ny britisk premierminister, afviste blankt nyvalg inden brexit. Det skete i tv-debat tirsdag aften.

Alle var de også enige om, at Storbritannien skal forlade EU. Men hvordan det skal sikres, blev kandidaterne aldrig særlig konkrete om.

Dog var udviklingsminister Rory Stewart klar i mælet på spørgsmålet om at forlade unionen uden en aftale.

Han garanterede, at med ham som formand for de britiske konservative, ville Storbritannien aldrig forlade EU uden en brexit-aftale.

Det var unødvendigt og ville være skadeligt for Storbritannien, lød det fra Rory Stewart, der regnes for at være den mest EU-venlige af kandidaterne.

TV-debat efter anden afstemning om Mays efterfølger

Stewart stod imidlertid alene med det synspunkt.

Fødevareminister Michael Gove og udenrigsminister Jeremy Hunt var tættest på Stewart, men anså et brexit uden en aftale med EU som en mulighed, men dog en sidste udvej.

De to sidstnævnte sagde ligeledes, at de var indstillet på at udskyde brexit i kort tid, hvis det var nødvendigt for at sikre en aftale om briternes udtræden af unionen.

De fem mænd var sat i stævne på tv-kanalen BBC efter dagens anden afstemning om, hvem der skal være den næste formand for Det Konservative Parti.

Det er de konservative medlemmer i Underhuset, der stemmer om, hvilken kandidat de helst ser stå i spidsen for partiet.

Her blev den helt store vinder Boris Johnson med 126 ud af 313 stemmer med noget af en margen til nummer to.

Jeremy Hunt fik næstflest stemmer med 46. Afstemningen cementerede dermed endnu en gang den tidligere udenrigsminister Boris Johnson som favorit til at blive partiets næste formand.

Johnson var en markant figur for tilhængerne af en brexit op til afstemningen i 2016, og han gjorde det igen klart, at han anså den nuværende brexit-dato 31. oktober 2019 som ultimativ.

Aftale eller ej, så vil Storbritannien senest forlade unionen 31. oktober, gjorde den tidligere London-borgmester klart - hvis ikke de konservative snart leverede brexit, ville partiet betale 'en høj pris', lød det videre.

Det bliver medlemmerne af Det Konservative Parti, der ved en urafstemning i juli skal vælge mellem de to bedst placerede kandidater.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.