Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

13 millioner syrere var ved årsskiftet fordrevet fra deres hjem (billedet). Krige, konflikter og lign. tvang i løbet af 2018 næsten 14 millioner mennesker til at forlade deres hjem, viser rapport fra FN.
Foto: Safin Hamed/Ritzau Scanpix

13 millioner syrere var ved årsskiftet fordrevet fra deres hjem (billedet). Krige, konflikter og lign. tvang i løbet af 2018 næsten 14 millioner mennesker til at forlade deres hjem, viser rapport fra FN.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FN: Næsten 14 millioner mennesker blev fordrevet i 2018

For sjette år i træk vokser antallet af personer, som på grund af krig og vold er fordrevet fra deres hjem.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Krige, konflikter og forfølgelser tvang i løbet af 2018 næsten 14 millioner mennesker til at forlade deres hjem og søge i sikkerhed andre steder i deres hjemland eller flygte til andre lande.

Det fremgår af 'Global Trends' - den årlige rapport fra FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, som er offentliggjort onsdag.

I rapporten skønnes det, at 13,6 millioner mennesker blev fordrevet i 2018. Det svarer til 37.000 personer hver dag året rundt.

Det er sjette år i træk, at antallet af fordrevne vokser. Ved udgangen af 2018 var totalen oppe på 70,8 millioner.

Især Etiopien og Venezuela skilte sig ud i det forgangne år, fremhæver rapporten.

I Etiopien blev næsten 1,6 millioner mennesker tvunget til at søge andre steder hen i landet, mens venezuelanere udgjorde den næststørste gruppe blandt dem, som søgte til andre lande.

Ved udgangen af 2018 havde over tre millioner personer fra Venezuela forladt landet.

»Det er den største udvandring i regionens nyere historie. Folk forlader Venezuela af flere grunde: vold, utryghed, frygt for at komme i klemme som følge af deres politiske overbevisning samt mangel på mad og medicin«, skriver forfatterne blandt andet i rapporten.

Står værst til i Syrien

Hovedparten søger til Caribien eller Venezuelas nabolande.

Eulirio Baes, en 33-årig venezuelaner, tog for eksempel hele sin familie med til Brasilien.

»Da min datter på ni måneder døde, fordi der manglede medicin, læger og behandling, besluttede jeg mig for at bringe min familie ud af Venezuela, før endnu et af mine børn ville dø. Sygdommene begyndte at blive stærkere end os. Jeg sagde til mig selv, enten rejser vi, eller også dør vi«, bliver han citeret for i rapporten.

Værst står det fortsat til i det borgerkrigshærgede Syrien. 13 millioner syrere var ved udgangen af 2018 fordrevet fra deres hjem.

Heraf 6,2 millioner internt i landet, 6,7 millioner med flygtningestatus i andre lande og 140.000 asylansøgere.

Syrere udgør desuden over halvdelen af de 1,1 million mennesker, der blev registreret som nye flygtninge i 2018.

Året forinden var der 2,7 millioner nye flygtninge ifølge FN-rapporten.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden