Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Mexico godkender som det første land ny frihandelsaftale

Et stort flertal i Mexico har godkendt en ny frihandelsaftale med USA og Canada. Præsidenten roser aftalen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mexico har onsdag godkendt en ny frihandelsaftale med USA og Canada.

Dermed er Mexico det første af de tre lande til at godkende aftalen, som skal erstatte den nuværende nordamerikanske frihandelsaftale, Nafta, fra 1994.

Senatet i Mexico godkendte den nye aftale med 114 stemmer for og fire imod. Tre undlod at stemme.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

»Senatets beslutning vil hjælpe med at give Mexico en stærk position i den nuværende internationale konjunktur«, siger Senatets præsident, Marti Batres.

Ifølge den mexicanske præsident, Andrés Manuel López Obrador, betyder den nye frihandelsaftale 'udenlandske investeringer i Mexico, beskæftigelse i Mexico og handelsgarantier'.

Aftalen, der har fået navnet USA-Mexico-Canada-Aftalen (USMCA), erstatter Nafta.

Næste træk er op til USA og Canada

Den nye handelsaftale blev underskrevet 30. november sidste år forud for et G20-topmøde.

Dengang betegnede USA's præsident, Donald Trump, aftalen som en 'eksemplarisk aftale, der for evigt ændrer handelslandskabet'.

Omvendt har han kaldt Nafta for 'en dårlig aftale' for USA.

Underskrivelsen af aftalen i november var først og fremmest symbolsk, da den skal godkendes i de tre landes respektive parlamenter.

Der var dog næppe nogen tvivl om, at Mexico ville godkende den nye aftale, skriver nyhedsbureauet AFP.

USMCA ligner således Nafta på mange punkter, og i løbet af de sidste 25 år har Nafta bidraget til at gøre Mexico til et stort eksportland.

Næste træk er nu op til Canada og især USA.

Trump lykønskede onsdag Mexico med godkendelsen og opfordrede amerikanske lovgivere til at følge trop.

»Tillykke til præsident López Obrador. Mexico godkendte i dag USMCA med et overvældende flertal. Nu er det på tide, at Kongressen gør det samme«, skriver Trump på Twitter.

Den canadiske premierminister, Justin Trudeau, skal efter planen besøge Donald Trump og amerikanske kongresledere torsdag. Det sker blandt andet for at presse på for en godkendelse af USMCA.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden