Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

I Teheran går livet videre trods den voldsomme retorik mellem USA og Iran. Her er vi ved den tidligere amerikanske ambassadde i den iranske hovedstad, hvor muren er blevet udsmykket.
Foto: Atta Kenare/Ritzau Scanpix

I Teheran går livet videre trods den voldsomme retorik mellem USA og Iran. Her er vi ved den tidligere amerikanske ambassadde i den iranske hovedstad, hvor muren er blevet udsmykket.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trump advarer Iran om »udslettelse« i tilfælde af krig

Præsident Donald Trump: Jeg ønsker ikke krig, men Iran vil stå over for en udslettelse, hvis den kommer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Præsident Donald Trump har sagt, at han ikke ønsker en krig, men han advarer Iran om, at det vil stå over for en »udslettelse«, hvis det skulle komme til en væbnet konflikt.

I et interview med den amerikanske tv-station NBC siger den amerikanske leder, at USA er åben over for forhandling, men at det ikke vil tillade, at Iran får atomvåben.

Han uddybede også sine udtalelser om, at han i sidste øjeblik fik stoppet planlagte angreb mod iranske mål som reaktion på nedskydningen af en ubemandet amerikansk drone.

»Jeg fik at vide, at 150 iranere ville blive dræbt. Det kunne jeg ikke. Jeg synes ikke, at dette var proportionalt«, sagde han.

Men Trump afviste, at kampfly allerede var på vingerne, da angrebet blev standset. Det havde kilder i Trump-administrationen tidligere sagt til avisen The New Times.

»Hvis Iran vil forhandle, så er det fint. Hvis ikke, så kommer de til at leve med en ødelagt økonomi i lang tid, sagde Trump.

Iran siger, at dets luftrum er fuldstændigt sikkert. Samtidig advarer en af landets generaler om, at »en enkelt kugle mod Iran' vil medføre brand i USA's interesser«.

»Hvis der blot affyres en enkelt kugle mod Iran, så vil det indebære brand i USA's og dets allieredes interesser«, siger den iranske general, Abolfazl Shekarchi tilnyhedsbureauet Tasnim.

Iran: Luftrummet er sikkert

Samtidig forsikrer Irans Organisation for Civil Lufttrafik, at landets luftrum over Den Persiske Bugt og andre er flyruter er »fuldstændigt sikre«.

Luftfartsmyndighederne i De Forenede Arabiske Emirater gav lørdag alle luftfartsselskaber, som er registret i landet, ordre til at træffe særlige forholdsregler på grund af krisen i regionen. Det indebærer, at de ikke flyver i zoner i Irans luftrum.

Den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, har også udstedt et flyveforbud for amerikanske fly over Hormuzstrædet og Omanbugten.

Det skandinaviske flyselskab SAS oplyser, at selskabet ikke har ruter, der fører fly gennem iransk luftrum.

Det tyske luftfartsselskab Lufthansa og det britiske selskab British Airways meddelte også fredag at deres fly ikke vil flyve over Hormuzstrædet og Omanbugten efter nedskydningen af den amerikanske drone.

Det samme gælder det hollandske KLM, det australske selskab Qantas og Malaysia Airlines.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden