Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Senatet forkaster humanitær hjælpepakke til grænseområde

Senatet ventes senere onsdag at behandle en alternativ lovpakke, som republikanere står bag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Senatet i USA forkastede onsdag en humanitær milliardstor hjælpepakke til migrantbørn ved USA's sydlige grænse.

Hjælpepakken var tirsdag blevet godkendt i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal, skriver nyhedsbureauet AP.

Men i Senatet er det Donald Trumps republikanske parti, der har flertallet.

Senatet har siden hen godkendt sin egen hjælpepakke til en værdi af 4,6 milliarder dollar - 30 milliarder kroner.

Den er nu sendt til forhandling mellem Repræsentanternes Hus og USA's præsident, Donald Trump, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, kritiserede onsdag i stærke vendinger situationen ved USA's grænse til Mexico, hvor hendes parti ønsker at yde humanitær hjælp med en hjælpepakke til næsten 30 milliarder kroner.

Stærkt forsømte børn

Der har været adskillige rapporter om dødsfald blandt fattige indvandrere og om 'stærkt forsømte børn' ved grænseovergange i Texas.

Men den humanitære hjælpepakke var omstridt, da republikanerne siger, at demokraternes version ville svække Trump-administrationens kamp for at få antallet af indvandrere bragt ned.

Republikanernes hjælpepakke giver mere frihed til de institutioner, som ligger ved grænsen, og som har til opgave at hjælpe, hedder det.

Demokraternes version fastslog, at pengene kun måtte anvendes til humanitær hjælp.

»Pengene kan ikke bruges til senge i detentioner, til en grænsemur eller til politirazziaer«, sagde demokraten Nita Lowey i Repræsentanternes Hus i en indirekte kritik af republikanernes hjælpepakke.

Stærkt foto har vakt opsigt

Et foto af en død migrant og hans døde datter på kun 23 måneder har været med til at gøre debatten om den humanitære hjælpepakke meget intens.

Fotoet er dukket op mange steder på internettet i denne uge, og har vakt opmærksomhed i forbindelse med debatten om humanitær hjælp i Kongressen.

»Dette er eksempler på adfærd, som ligger uden for civiliseret menneskelig adfærd«, sagde Pelosi onsdag og understregede, at hun mener USA ignorerer dets forpligtelser over for menneskeheden'.

Repræsentanternes Hus og Senatet skal nu blive enige om en pakke, inden Trump kan underskrive den som lov.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden