0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Trods protester fra Kina: USA godkender milliardsalg af våben til Taiwan

USA ønsker at sælge kampvogne og missiler for 2,2 milliarder til Taiwan. Kina er bekymret over salget.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
William West/Ritzau Scanpix
Foto: William West/Ritzau Scanpix

Arkivfoto.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det amerikanske udenrigsministerium har godkendt et potentielt våbensalg for 2,2 milliarder dollar til Taiwan. Herunder salg af kampvogne af typen Abrams og Stinger-missiler.

Det oplyser USA's forsvarsministerium, Pentagon, mandag.

Meddelelsen vil sandsynligvis skabe vrede i Kina, som opfatter Taiwan som kinesisk territorie, der før eller siden skal genforenes med resten af landet.

Desuden har Kina tidligere udtrykt 'alvorlig bekymring' over det mulige våbensalg.

USA's Agentur for Forsvarssikkerhedssamarbejde (DSCA) oplyser, at Kongressen er blevet underrettet om den potentielle aftale. Aftalen vil omfatte salg af 108 Abrams-kampvogne og 250 jord til luft-missiler.

Amerikanske lovgivere har 30 dage til at komme med indvendinger mod salget. Men det er usandsynligt, at de gør det, skriver nyhedsbureauet AFP.

Kina udtrykte modvilje mod salg

Det foreslåede salg 'vil bidrage til moderniseringen af køberens flåde af kampvogne, hvilket vil øge evnen til at imødegå nuværende og fremtidige regionale trusler og styrke sit hjemlands forsvar', udtaler DSCA i en redegørelse.

Kina gav i sidste måned udtryk for sin modvilje mod det mulige våbensalg.

»Vi har gentagne gange understreget, at USA er nødt til at forstå, hvor ekstremt skadelig og ødelæggende landets beslutning om at sælge våben til Taiwan er«, sagde talsmand for Kinas udenrigsministerium Geng Shuang.

Forholdet mellem Kina og USA er i forvejen anspændt grundet den igangværende handelsstrid mellem de to økonomiske stormagter.

Kina og Taiwan blev adskilt i 1949 under borgerkrigen i Kina.

Kina har gentagne gange sendt militære fly og skibe ind på Taiwans territorie i de seneste år og arbejdet på at isolere landet internationalt, så det i dag kun har få diplomatiske allierede.

ritzau

Annonce