Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Foto: Tyrone Siu/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hongkong-demonstranter vil eksportere oprør til Kina

Aktivist: Hvis turister fra Kina ser, hvad vi gør i Hongkong, så vil de tage det med hjem og kræve demokrati.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hongkongs protestbevægelse har ændret strategi og vil udfordre de politiske ledere i Kina direkte. De søger at eksportere deres revolution til fastlandet.

Censorerne i Kina har den seneste måned arbejdet på overtid for at blokere for nyhedsreportager og oplysninger om de største og mest voldelige demonstrationer i Hongkong i årtier.

Stabilitet er kommunistpartiets vigtigste prioritet. Protester og demonstrationer bliver konsekvent nedtonet i Kinas statslige medier og blokeret på de fleste sociale medier.

Aktivister er vrede og frustrerede over et lovudspil om udlevering af borgere i Hongkong til retsforfølgelse i Kina. Lovforslaget er i øjeblikket suspenderet. Men demonstranterne kræver, at det bliver formelt trukket tilbage.

»Vi forsøger at eksportere vores revolution«, siger Bonnie Leung fra Den Civile Menneskerettighedsfront. Organisationen står bag de nylige protester, hvor der ifølge aktivisterne har deltaget millioner.

»Hvis de (turisterne fra fastlandet, red.) ser, hvad folk i Hongkong foretager sig, så vil de kopiere det og tage det med til Kina og gøre det der. Vi får dermed alle demokrati - både i Hongkong og i Kina«, siger hun videre.

Demonstranter vil lørdag gennemføre aktioner i Sheung Shui. Det er en by nær grænsen til Kina. Byen tiltrækker mange kinesiske handlende, som krydser grænsen en enkelt dag for at købe ind.

En anden protestaktion er planlagt søndag i forstadsdistriktet Sha Tin. Der har der også tidligere været sammenstød mellem Hongkong-indbyggere besøgende fra selve Kina.

En 22-årig studerende fra Hongkong har på Instagram under hashtagget AntiELAB skrevet meget om protesterne. Vedkommende siger, at demonstranterne håber at udøve den indflydelse, som 'den kinesiske regering åbenlyst er bange for'.

Instagram er blokeret i selve Kina.

Aktivister og protestgrupper fastholder et krav om, at Hongkongs øverste politiske leder, Carrie Lam, officielt trækker det omstridte lovudspil tilbage. De ønsker også, at Lam går af selv.

Titusindvis af demonstranter marcherede i weekenden gennem et af Hongkongs mest populære områder. Det skete også i et forsøg på at vinde støtte til deres sag fra besøgende turister fra selve Kina.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden