Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

New Zealand indleder tilbagekøb af våben efter massedrab

Snesevis af våbenejere i New Zealand har lørdag som de første indleveret våben til politiet i bytte for penge.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Snesevis af våbenejere i Christchurch i New Zealand har lørdag indleveret deres våben i bytte for kontanter.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Det er den første af mere end 250 tilsvarende planlagte tilbagekøb over hele New Zealand, efter at mange typer af halvautomatiske våben er blevet erklæret for ulovlige.

Parlamentet i New Zealand strammede i april landets våbenlovgivning, efter at en bevæbnet mand i marts skød og dræbte 51 personer i to moskéer i Christchurch.

Gerningsmanden anvendte fem halvautomatiske skydevåben.

Politiet i byen oplyser, at det i de første timer af lørdagens arrangement betalte sammenlagt over 200.000 newzealandske dollar (887.000 kroner) til 68 personer, som afleverede deres våben.

Utilfredshed med kompensation

Regeringen har sat over 200 millioner dollar til side til at tilbagekøbe våben som eksempelvis rifler, der kan affyre mange skud i hurtig rækkefølge.

Adskillige våbenejere har dog udtrykt utilfredshed med den kompensation, som de bliver tilbudt.

Indehavere af våben, som med lovændringen i marts nu er ulovlige, har frit lejde til december til at indlevere deres våben.

En opgørelse lavet af Small Arms Survey viste i 2017 ifølge britiske The Guardian, at borgere i New Zealand ejer omkring 1,2 millioner våben.

Dermed er antallet af våben per borger højere end i Australien, men lavere end i USA.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden