Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Theresa May foran Downing Street 10. Når man bor her, er man altid på arbejde, siger hun også i interviewet.
Foto: Peter Nicholls/Ritzau Scanpix

Theresa May foran Downing Street 10. Når man bor her, er man altid på arbejde, siger hun også i interviewet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Journalisten forsøgte igen og igen, men May bed ikke på i et af sine sidste interviews som premierminister

Om blot ti dage får Storbritannien en ny premierminister. Theresa May har til BBC givet et af sine sidste interviews på posten.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hun forsøger igen og igen, BBC-journalisten.

For hvad følte Theresa May egentlig, da hun igen og igen måtte se sin aftale om Storbritanniens vej ud af den europæiske union blive stemt ned i det britiske parlament? Tænkte hun nogensinde: Gid det snart må få en ende?

Og hvad skete der inde i hende, da kommissionsformand Jean Claude Juncker undervejs i forhandlinger med EU kaldte hende »tåget«, og hun efterfølgende skabte overskrifter ved at konfrontere ham med et »hvad kaldte du mig!«?

Men premierminister Theresa May, der om ti dage forlader Downing Street 10, bider ikke på i et af sine sidste tv-interview som premierminister – interviewet kan ses i fuld længde her.

Hun svarer i generelle vendinger at, ja, der var hårde forhandlinger, ja, hun ville da ønske, at hun kunne have fået sin aftale igennem, eller ja, som politiker må man acceptere at blive kaldt diverse ting i medierne, sådan er det for alle, ikke bare for premierministre.

Theresa May taler i parlamentet.
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Theresa May taler i parlamentet.

»Hvad vil du føle, når du går ud af døren som premierminister for sidste gang?«, spørger journalisten.

»En blanding af stolthed over at have gjort det og en grad af skuffelse, fordi jeg ville gerne have gjort mere. Vi har opnået meget, men jeg tror at alle, der er i slutningen af deres embede som premierminister, vil føle, at der var mere, de gerne ville«, svarer May.

Så vil hun gå ud af døren med en følelse af både glæde og bitterhed, forsøger journalisten.

»Og helt utroligt stor stolthed, som sagt«, afværger Theresa May.

Hun viser dog et strejf af bitterhed, når hun taler om det britiske parlament, der igen og igen nedstemte den aftale, premierministeren havde forhandlet på plads med den europæiske union.

Flere gange nævner hun, at parlamentet jo selv havde besluttet at lade den britiske befolkning stemme om medlemskabet af EU. Ligesom 80 procent af vælgerne ved valget i 2017 stemte på et parti, som havde erklæret at ville arbejde for at gennemføre Brexit.

»Så jeg forventede og formodede, at parlamentet ville stå sammen og sikre en aftale for at få os ud af den europæiske union. Hvad jeg undervurderede var, at der var mennesker, der positionerede sig selv i skyttegrave, således at de, der altid havde ført kampagne for Brexit, stemte imod aftalen, fordi de havde deres egen vision for Brexit, som de ville holde sig til. Mens andre, der ikke ønskede en no deal, heller ikke ville stemme for en aftale«.

»Så jeg tror, at jeg undervurderede visse medlemmer af parlamentets vilje til at gå på kompromis«, siger Theresa May sammenfattende.

Efterfølges af Hunt eller Johnson

Men denne lillebitte åbning ind til Theresa Mays følelser stod alene i interviewet. Ved spørgsmålet om, hvordan hun som premierminister havde oplevet at forhandle med USA’s præsident Donald Trump, svarede hun:

»Forholdet mellem Storbritannien og USA handler ikke om relationen mellem to mennesker. Det handler om to lande, der har stået skulder ved skulder i nogle af de mørkeste timer, vi har set det seneste århundrede«.

Og adspurgt om ham, der er favorit til at blive hendes efterfølger, den flamboyante Boris Johnson, »forstår embedets alvor«, lød svaret blot:

»Begge kandidater, der skal efterfølge mig, har haft meget høje positioner i regeringen«.

Theresa May har sin sidste dag på jobbet den 23. juli. Samme dag udnævnes enten Boris Johnson eller Jeremy Hunt som hendes efterfølger af britiske konservative partimedlemmer.

Vinderen tiltræder dagen efter, 24. juli.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden