Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Nogen måtte jo tage en for holdet: Politikens journalist Alexander Sjöberg har potentielt foræret et relativt ukendt russisk firma et foto af sit ansigt, så du kan se, hvordan Faceapp virker.
Foto: Redaktionen

Nogen måtte jo tage en for holdet: Politikens journalist Alexander Sjöberg har potentielt foræret et relativt ukendt russisk firma et foto af sit ansigt, så du kan se, hvordan Faceapp virker.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

#Faceapp har taget nettet med storm: Sommerens trend kan udgøre sikkerhedstrussel og dele dine fotos uden din viden

Del et foto af dig selv, hvor du kan se dig selv som gammel. Det lyder sjovt, og det virker overraskende godt. Men den nye og populære app Faceapp kan udgøre en national sikkerhedstrussel og skal nu undersøges af FBI.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Utallige danskere og folk over hele verden har den seneste tid moret sig med at dele billeder af sig selv som gamle via appen Faceapp.

Men nu skal det russiske firma, der står bag den populære app, undersøges af det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Det fremgår af et brev fra Demokraternes mindretalsleder i Senatet, Chuck Schumer, til FBI, skriver nyhedsbureauet AP.

Schumer er bekymret for, om det russiske firma indsamler data om de millioner af amerikanske brugere af appen.

»Faceapp kan udgøre en national sikkerhedstrussel og sætte privatlivet i fare for flere millioner amerikanere«, lyder det i brevet.

Faceapp kan udgøre en national sikkerhedstrussel og sætte privatlivet i fare for flere millioner amerikanere

Schumer skriver videre, at det vil være ’dybt forstyrrende, hvis personlig information blev givet videre til en fjendtlig fremmet magt, der aktivt er i cyberkrig mod USA.’

Faceapp er udviklet af firmaet Wireless Lab i Rusland. Den kan hentes i både Apples App Store og Google Play, hvor den ligger nummer et på listen over de mest populære apps.

Direktør: Ingen brugerdata når Rusland

Mange kendte fra Danmark og resten af verden har delt et billede af sig selv ’som gammel’ på Instagram, herunder tv-vært Pelle Hvenegaard, den amerikanske basketballspiller LeBron James og den amerikanske rapper Drake.

View this post on Instagram

Best caption wins ovo tickets

A post shared by champagnepapi (@champagnepapi) on

Faceapp fungerer således, at man uploader et billede af sig selv i appen, der så genererer et billede af dig som ’gammel’.

Efter at flere millioner brugere verden over er hoppet med på bølgen, har det vakt bekymring for, hvad Faceapp gør med de mange billeder.

Ifølge CBS News skriver Faceapp således om sin datapolitik:

»Faceapp, dets datterselskab og tjenesteudbydere må sende information, som vi indsamler om dig, over grænser og fra dit land til andre lande i hele verden«.

Den administrerende direktør bag appen, Jaroslav Goncharov, siger til det amerikanske techmedie TechCrunch, at ingen brugerdata når til Rusland.

Billederne bliver i stedet uploadet til skyplatformene Google Cloud og Amazon Web Services, der ligger uden for Rusland.

Derudover nævner han, at de fleste brugerbilleder bliver slettet inden for 48 timer, og at Faceapp ikke sælger eller deler brugerinformationer med nogen tredjepart.

ritzau / Politiken

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden