Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Kortslutning lukker reaktorer på russisk atomkraftværk

Strålingsniveauet på og omkring atomkraftværk er uændret, efter at reaktorer måtte slukkes, siger selskab.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det russiske atomkraftværk Kalinin har slukket tre ud af fire reaktorer, efter at en transformer kortsluttede torsdag.

Det oplyser atomkraftselskabet Rosenergoatom i en pressemeddelelse, der uddyber, at der er tale om den første, anden og fjerde reaktor.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Kraftværket ligger omkring 350 kilometer nordvest for Ruslands hovedstad, Moskva.

I pressemeddelelsen står der ifølge nyhedsbureauet, at strålingsniveauet på kraftværket og i det omkringliggende område er uændret efter episoden.

Atomkraftværket i Kalinin kører på reaktortypen VVER-1000, som det har fire af. Den første reaktor blev sat i drift i 1984. Samlet kan værket producere 4000 MW.

Kraftværket producerer blandt andet strøm til Ruslands hovedstad, Moskva.

Kun en uge siden et andet kraftværk blev lukket ned

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass vil hele atomkraftværket være oppe og køre igen inden for 48 timer.

Det oplyser en højtstående embedsmand fra det russiske energiministerium, der tilføjet, at den fjerde reaktor muligvis bliver genstartet senere torsdag.

Torsdagens episode fandt sted, blot en uge efter at et andet atomkraftværk i landet blev lukket ned, skriver den russiske engelsksprogede avis Moscow Times.

Sidste fredag måtte en reaktor i Belojarsk lukke på grund af en sikkerhedsmekanisme, der blev udløst. Kraftværket kom op at køre igen tirsdag.

Avisen skriver, at Rusland ifølge World Nuclear Association, som har base i London, har ti atomkraftværker inklusive det, der torsdag var ramt af kortslutning.

Hovedparten af dem ligger i det østlige Rusland.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden