Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

En mand beder tæt ved animationsstudiet, hvor der er lagt blomster. Mindst 33 personer omkom i branden, som politiet mener er påsat.
Foto: Buddhika Weerasinghe/Ritzau Scanpix

En mand beder tæt ved animationsstudiet, hvor der er lagt blomster. Mindst 33 personer omkom i branden, som politiet mener er påsat.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet: Mordbrand i japansk animationsstudie var formentlig planlagt

Ifølge vidner råbte en mand »dø"« mens han hældte benzin ud over gulvet og satte ild til animationsstudie. 33 personer mistede livet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mindst 33 personer er torsdag omkommet i en brand, der menes at være påsat, i et animationsstudie i Kyoto i Japan.

Det oplyser det statslige japanske medie NHK.

Yderligere 36 personer er kommet til skade i branden, der skete torsdag formiddag lokal tid. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge NHK råbte en mand »dø«, mens han hældte benzin ud på gulvet og satte ild til den tre etager høje bygning. Politiet arbejder ud fra en formodning om, at der er tale om brandstiftelse.

Den mistænkte kom til skade under branden og er blevet kørt til hospitalet. Der er tale om en 41-årig mand, der ikke er ansat hos animationsstudiet.

Det formodede angreb er det mest dødelige i Japan i næsten to årtier.

Premierminister: Forfærdeligt

Landets premierminister Shinzo Abe er rystet over torsdagens formodede angreb. Han sender kondolencer til ofrenes pårørende.

»I dag er mange personer blevet dræbt og såret på grund af en brandstiftelse. Det er for forfærdeligt til at sætte ord på«, siger Abe.

Ifølge en talsmand fra det lokale brandvæsen hørte flere vidner en høj eksplosion fra bygningens førstesal.

Det tog brandvæsnet flere timer at få bugt med branden.

De omkomne blev fundet på alle tre etager i bygningen. Heriblandt i selve studiet og på trappeopgangen, der leder op til bygningens tag.

Animationsstudiet, der holder til i bygningen, bliver kaldt KyoAni og blev oprettet i 1981. Det er kendt for sine hitserier om gymnasiepiger - herunder 'Lucky Star,' ''K-om!' og 'Haruhi Suzumiya,' skriver AP.

Japan har traditionelt en lav kriminalitetsrate. De seneste år er landet dog blevet ramt af nogle voldsomme angreb.

Senest for under to måneder siden. Her angreb en mand en gruppe skolepiger ved et busstoppested i Kawasaki syd for Tokyo. En pige og en far til en af de andre piger blev dræbt, og over ti børn blev såret.

I 2016 brød en mand med en kniv ind i en institution med handicappede i en lille by nær Tokyo. Her blev 19 personer dræbt.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden