Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste


    Rocks block part of a road following an earthquake in Aspropirgos, near Athens, Greece, July 19, 2019. REUTERS/Giorgos Moutafis
Foto: Giorgos Moutafis/Ritzau Scanpix

Rocks block part of a road following an earthquake in Aspropirgos, near Athens, Greece, July 19, 2019. REUTERS/Giorgos Moutafis

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jordskælv i Athen kvæster tre og får bygning til at kollapse

22 kilometer nordvest for Athen ramte et jordskælv fredag eftermiddag. Tre personer er lettere tilskadekomne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et jordskælv med en beregnet størrelse på 5,1 sendte fredag eftermiddag rystelser gennem den græske hovedstad, Athen.

Skælvet, der ifølge Athens Geologiske Institut blev registreret 22 kilometer nordvest for hovedstaden, kunne mærkes i Athen, hvor folk løb ud af bygninger og ud på gaden i byen.

Tre personer er kommet lettere til skade, da de er blevet ramt af faldende murbrokker. Det oplyser landets sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En af de kvæstede er en belgisk turist. Identiteten på de to andre er ikke oplyst.

I havnebyen Piræus syd for Athen er en forladt bygning på havnen kollapset som følge af jordskælvet.

Der er ingen meldinger om skader på Akropolis, der med sine gamle templer er en af verdens mest populære turistattraktioner.

Jordskælvet resulterede i kortvarigt strømsvigt flere steder, og brandvæsenet oplyser, at det har modtaget opkald fra omkring 30 personer, der sad fast i elevatorer rundt omkring.

»Det var et meget intenst jordskælv. Vi var forfærdede«, siger en kvinde ved navn Katerina, der mærkede rystelserne i Athen, til nyhedsbureauet AFP.

»Vi har lært at leve med jordskælv«

Det er ikke sjældent, at Grækenland oplever jordskælv, skriver AFP. Men det er sjældent, at de fører skader med sig.

Omkring 40 minutter efter jordskælvet blev der målt et efterskælv med en beregnet størrelse på 4,4. Det oplyser Athens Geologiske Institut ifølge Reuters.

Den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, mener, at statens håndtering af jordskælvet har været »tilfredsstillende«.

»Vi har lært at leve med jordskælv, dette var endnu et«, sagde han til journalister fredag efter at have besøgt et center for beskyttelse af civile i Athen.

I juli 2017 mistede to personer livet, da et jordskælv med en beregnet størrelse på 6,7 ramte øen Kos i Det Ægæiske Hav.

For 20 år siden, i 1999, omkom 143 personer i Athen og i området nordvest for hovedstaden under et skælv med en beregnet størrelse på 5,9, skriver AFP.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden