Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Patricia De Melo Moreira/Ritzau Scanpix
Foto: Patricia De Melo Moreira/Ritzau Scanpix

Brandmænd arbejder med at slukke ilden i Portugal.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

30 personer er kommet til skade i portugisiske skovbrande

1.800 brandfolk kæmper mod flammerne i det centrale Portugal, hvor to skovbrande fortsat ikke er under kontrol.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

30 personer er kommet til skade i to skovbrande, der hærger i det centrale Portugal. En person er i kritisk tilstand og er indlagt med første- og andengradsforbrændinger.

Det oplyser de lokale myndigheder sent søndag aften dansk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tre skovbrande brød ud lørdag eftermiddag i distriktet Castelo Branco, som ligger 225 kilometer nordøst for hovedstaden, Lissabon.

Brandvæsenet formodede, at brandene ville være under kontrol søndag morgen. Men natten til mandag brænder to af skovbrandene fortsat ukontrolleret, da hårde vinde har gjort brandslukningen svær.

Flammerne har spredt sig til det nærliggende distrikt Santarem og truer talrige landsbyer i kommunerne Vila de Rei og Macao.

Evakueret landsbyer

Myndighederne har evakueret flere landsbyer som en sikkerhedsforanstaltning.

1.800 brandfolk kæmper mod flammerne, oplyser brandmyndighederne ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge en fotograf fra Reuters, som befinder sig i Vila de Rei, er der dog få brandfolk at se på stedet, mens brandene fortsat spreder sig.

Flere lokale beboere har derfor taget brandslukningen i egen hånd. De forsøger at holde flammerne i skak med spande og vandslanger for at beskytte deres hjem.

Flere huse er blevet beskadiget af brandene, men myndighederne oplyser ikke et specifikt antal.

Værste brandulykke i moderne tid

Brandene vækker ubehagelige minder om de ødelæggende skovbrande, der i juni 2017 dræbte 64 personer og kvæstede flere end 250 i det centrale Portugal. Det er den værste brandulykke i moderne portugisisk historie.

»Brandene er ude af kontrol, der er ikke nok brandfolk på stedet, og befolkningen er i fare«, siger borgmesteren i Macao, Vasco Estrela, til den portugisiske tv-station TSF.

»Vi havde aldrig troet, at vi skulle gennemleve dette igen«, siger han med henvisning til brandene i 2017.

16 fly og 354 brandbiler er sat ind for at få brandene under kontrol. Brandvæsnet bliver assisteret af 20 soldater og fire bulldozere, som militæret har indsat.

Brandmyndighederne håber på, at brandene er underkontrol mandag morgen. Men temperaturerne ventes at stige mandag og nå 38 grader i Macao og 35 grader i Vila de Rei, hvilken kan besværliggøre slukningsarbejdet.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden