Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Tyrone Siu/Ritzau Scanpix
Foto: Tyrone Siu/Ritzau Scanpix

Mænd klædt i hvide t-shirts angreb natten til mandag demonstranter i Hongkong med køller.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Situationen i Hongkong tager en ny drejning: Mindst 36 demonstranter såret i nat efter at være blevet overfaldet med køller

Horder af mænd klædt i hvide t-shirts angreb sent søndag demonstranter og  journalister med køller på en metrostation. Samtidig skærper Kina retorikken mod demonstranterne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det politiske kaos i Hongkong tog natten til mandag yderligere til i styrke, da mænd med masker for ansigtet, iklædt hvide t-shirts og bevæbnet med køller gik til angreb på folk, der var på vej hjem efter at have deltaget i en demonstration imod bystatens pro-kinesiske leder, Carrie Lam.

Angrebet fandt sted på metrostationen Yuen Long, og ifølge netmediet Hong Kong Free Press udgjorde mændene en gruppe på flere hundrede.

Videooptagelser viser, at mændene trængte ind i toge, der stoppede på stationen, og slog om sig med ders køller, hvilket førte til panikagtige scener med passagerer, der skreg og forsøgte at beskytte sig med paraplyer og andre genstande.

Mændene angreb også folk, der flygtede ud på stationen.

Billeder og videooptagelser, der nu florerer på sociale medier, viser bl. a. en mand, der sidder på gulvet på metrostationen med blod ud over hele ansigtet.

Avisen South China Morning Post citerer hospitalsmyndigheder for, at mindst 36 mennesker blev såret. Samtidig udsendte politiet i Hongkong natten til mandag en pressemeddelelse, som bekræftede, at angrebene havde medført »adskillige sårede«.

Politisk motiveret

Det er uklart, hvem mændene var, men derimod er der næppe tvivl om, at aktionen var politisk motiveret. Mændene gik målrettet efter demonstranter på vej hjem, og demonstranterne var nemme at genkende, fordi de fleste var klædt i sort tøj. Derudover gik mændene også efter mediefolk.

To journalister blev overfaldet og slået med køller og andre våben, den ene så alvorligt, at hun bagefter måtte bringes på hospitalet.

Overfaldene sætter nu den politiske leder, Carrie Lam, under endnu større pres. Selv om ingen beskylder hende for at have beordret overgrebene, er der allerede nu en række indicier, som peger i retning af, at overfaldsmændene tilhører den samme pro-kinesiske fløj som hende selv.

Netmediet Hong Kong Free Press har lagt en video ud på sin hjemmeside, som viser, hvordan det pro-kinesiske parlamentsmedlem Junius Ho natten til mandag gik forbi flere mænd klædt i hvide t-shirts, mens han vendte tommelfingeren op. Da en mand sagde til ham, at »du er mit idol«, svarede han, at »I er alle mine helte«.

Regeringen i Hongkong udsendte natten til mandag en pressemeddelelse, hvor den ved at kalde  overfaldene på metrostationen for »fuldkommen uacceptable« forsøgte at lægge klar afstand til gerningsmændene,.

Men ifølge mange af de overfaldne reagerede politiet alt for langsomt og nåede først frem til metrostationen, da overfaldsmændene var væk.

»Hvor har I været. I skulle have beskyttet os«, råbte mange ifølge South China Morning Post vredt, da politiet mødte op på metrostationen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tåregas

De overfaldne havde søndag aften deltaget i en demonstration, som havde samlet flere hundredetusinde mennesker.

Demonstrationen forløb fredeligt, indtil en gruppe af demonstranter ignorerede politiets forbud og fortsatte mod det kinesiske repræsentationskontor i Hongkong, som blev kastet til med æg og maling.

Det fik politiet til at anvende tåregas, og i en yderligere eskalering af situationen advarede det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua i en leder mandag morgen om, at Kina anser hærværket mod repræsentationskontoret som »en direkte udfordring« af Beijing.

Det er en af de hidtil klareste trusler fra det kinesiske kommunistparti om, at Beijing vil reagere, hvis demonstranterne fortsætter deres direkte provokationer af Kina. Det er foreløbig uklart, om der er en sammenhæng mellem overfaldene på metrostationen og hærværket på det kinesiske repræsentationskontor, men det er tidligere set, at Beijing har mobiliseret vrede menneskemængder, når partiledelelsen har ønsket at sende et klart budskab.

Hongkong har de seneste uger været præget af flere store demonstrationer, som begyndte med, at den pro-kinesiske leder, Carrie Lam, fremsatte et lovforslag, som skulle gøre det muligt at udlevere mistænkte kriminelle til Kina. Mange frygtede, at lovforslaget - hvis vedtaget - ville kvæle al politisk frihed i Hongkong. Det fik hundredtusindevis af mennesker på gaden i protest, og efterfølgende er modstanden mod lovforslaget også blevet til en kamp mod Carrie Lam og kinesisk dominans over Hongkong.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden