I efteråret 1977 ankom Alex Johnson, en halvgenert blond dreng på 13 år, til kostskolen Eton College. Al, som han ofte blot blev kaldt, forlod de slotslignende bygninger 5 år senere med det mere slagkraftige navn Boris Johnson og med en bevidst udviklet excentrisk personlighed, som han i dag er verdensberømt for, og som i denne uge var med til at gøre ham til Storbritanniens nye premierminister.
Alexander Boris de Pfeffel Johnson er en usædvanlig begavelse og har en unik humoristisk timing. Han ville med sin privilegerede familiebaggrund formentlig stige til tops i det britiske klassesamfund under alle omstændigheder, men som etonianer har han fået en sikker hjælpende hånd.
På Eton College lærte Boris Johnson, at han var skæbnebundet til at lede, at han havde en pligt til at påtage sig et ansvar for samfundsudviklingen som voksen.
Det lyder måske opblæst, at 13-18-årige drenge får at vide, at de er fremtidens ledere. Men det bunder i fakta. Det vrimler med etonianere i toppen af britisk erhvervsliv, medier og politik. Boris Johnson er premierminister nummer 20, der har gået på Eton College. Hver fjerde af de omkring 260 unge mænd, der hver år forlader skolen, fortsætter direkte på eliteuniversiteterne i Oxford eller Cambridge, og så er den videre succes stort set sikret.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind