0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix

Boris Johnson forlader sit kontor i London med Brexit tilhængere i hælene.

Professor: Johnson betyder uforudsigelighed for Nordirland

Storbritanniens nye premierminister øger risikoen for en hård grænse i Nordirland, der vil være katastrofal.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den konservative Boris Johnson er valgt som formand for sit parti. Dermed er han også Storbritanniens næste premierminister.

Det vækker stor bekymring i Irland og Nordirland, der siden 1998 har levet nogenlunde fredeligt side om side, siger Irlands-kender og professor på CBS Edward Ashbee.

»Han er i Irland set som uforudsigelig, og med ham er risikoen for en hård grænse mellem Irland og Nordirland øget betydeligt«.

»Så der er stærk bekymring i Irland, og der er stærk bekymring blandt store dele af befolkningen i Nordirland«, siger professoren.

Teknologisk grænse

Irere og englændere har i store dele af historien ligget i krig. Det begyndte allerede i den mørke middelalder, hvor engelske konger af flere gange invaderede og besatte øen.

Efter reformationen blev det også til en religiøs konflikt, hvor Irland fastholdt katolicismen. Oven på den irske uafhængighedskrig i 1920’erne blev øen opdelt mellem Nordirland og republikken Irland. Nordirland fortsatte som del af Storbritannien.

En fredsaftale blev indgået i 1998 efter to årtier med udbredt vold og kampe mellem nordirske katolikker, der vil forenes med Irland og protestantiske briter, der ikke ville. Freden hviler i høj grad på, at der ingen grænse er mellem de to lande, der under EU kan handle frit. Men med Boris Johnson kan det ophøre.

»Boris Johnson siger, at han ikke ønsker en hård grænse, og at det kan løses teknologisk, hvis Storbritannien forlader EU uden en frihandelsaftale. Men det er uklart, hvad den teknologiske løsning skulle være«.

»Han har samtidigt under valgkampen låst sig fast på, at Storbritannien skal forlade EU senest den 31. oktober - med eller uden en aftale. Det er svært at se ham overleve politisk, hvis han ikke leverer på det«.

»Så en af delene skal give sig, og det er ikke til at sige, hvilken det bliver«, siger Edward Ashbee.

Hårdt Brexit

Forlader Storbritannien EU uden en aftale, vil der komme en hård grænse, da der vil skulle kontrolleres varer og rejsende mellem Nordirland og Irland. Det risikerer at genstarte den voldelige konflikt.

»En hård grænse vil være ubeskriveligt splittende i området. Økonomisk er det mere og mere blevet én enhed«.

»Og det har stor politisk betydning, fordi den republikanske del af Nordirland ikke accepterer legitimiteten af at splitte Nordirland fra Irland. Så enhver hård grænse vil være en katastrofe«, siger Edward Ashbee.

Mens den etablerede politiske del af den republikanske befolkning i Nordirland er dedikeret til politiske løsninger, så er der stadig elementer i Nordirland, der er klar til at gribe til vold.

»Vi kan med sikkerhed sige, at enhver grænseinfrastruktur med det samme vil blive mål for militante, nordirske republikanere. De er ikke mange, men der skal ikke mange til«.

»Så grænseposter vil kræve en form for militær beskyttelse og støtte. Og så kan der let komme end ond cirkel med eskalering af konflikten«, siger Edward Ashbee.

Ritzau

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?