Da Boris Johnson i 2008 lancerede sin kampagne for at blive Londons borgmester, skete det fra et absolut upåfaldende lille medborgerhus i røde og gule mursten med plastikkarme om vinduerne. Kulissen i arbejderkvarteret Edmonton omgivet af faldefærdigt socialt boligbyggeri stod i skærende kontrast til Labour-konkurrenten Ken Livingstone, der lancerede sin kampagne fra den mægtige Royal Festival Hall skråt over for Westminster i centrum.
Medborgerhuset i Edmonton ligger cirka 15 kilometer nord for centrum mellem transportzone 4 og 5, hvilket er ganske praktisk, når man vil fremelske et billede af sig selv som en borgmester for hele byen og af sin konkurrent som en ’zone 1- og 2-type’ uden blik for Udkantslondons problemer. I ugerne op til lanceringen var 4 teenagere blev myrdet i Edmonton, hvilket Boris Johnson kunne bruge til at fortælle om sin mærkesag: kampen mod kriminalitet.
Mange undervurderede Boris Johnson dengang. Han blev stemplet som en ubegavet klovn, en elitær racist. De politisk korrekte skældsord hjalp Boris Johnson. Mange vælgerne brød sig ikke om at få at vide, at en person, de godt kunne lide, var forkert. Det gav ham mulighed for at blive set som en antipolitisk politiker.
Ken Livingstone var dog klar over, at han var oppe imod en mægtig kraft.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
