Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Paul Ratje/Ritzau Scanpix
Foto: Paul Ratje/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Højesteret giver Trump lov til at bruge forsvarspenge til mur

Trump har fået grønt lys til at må bruge 2,5 milliarder dollar af Pentagons midler til sin mur mod Mexico.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Højesteret i USA har fredag givet præsident Donald Trumps administration lov til at omfordele 2,5 milliarder dollar fra forsvarsministeriets budget til dele af en grænsemur mod Mexico.

Pengene har indtil nu været indefrosset på baggrund af afgørelser fra lavere retsinstanser.

»Wow! En stor sejr for muren. USA's Højesteret omstøder forbud fra lavere retsinstans og tillader arbejdet med den sydlige grænsemur at fortsætte. En stor sejr for grænsesikkerhed og retsstatsprincippet, skriver Trump på Twitter.

Højst usædvanligt erklærede Donald Trump 15. februar en national nødretstilstand i USA. Det gjorde han for at kunne frigøre penge til at bygge den mur mod Mexico, han har lovet sine vælgere, men som Kongressen ikke vil finansiere.

Trumps krav om finansiering af muren medførte blandt andet den længste nedlukning af dele af statsapparatet i amerikansk historie.

I slutningen af maj blokerede en dommer i Californien for Trumps planer om at bygge dele af grænsemuren med midler skaffet via den nationale nødretstilstand.

Dommeren blokerede dermed for planerne om at omfordele midler, der var afsat til militære formål.

Blokeringen ved distriktsdomstolen blev begrundet med, at Kongressen ikke havde godkendt omfordelingen af pengene.

Men fredag har Højesteret altså omstødt beslutningen fra domstolen i Californien og givet grønt lys til Trumps planer. Det skete med stemmerne fem for og fire imod.

I afgørelsen fra Højesteret hedder det, at regeringen 'på fyldestgørende måde har bevist', at organisationerne, der har udfordret beslutningen om at omfordele midlerne, ikke har grundlag for at anlægge sag.

Det sker med henvisning til miljøorganisationen Sierra Club og paraplyorganisationen Southern Border Communities Coalition (SBCC), der hjælper mennesker, der bor i grænseområder.

De to organisationer har udfordret Trumps byggeplaner med argumenter om, at grænsemuren vil være ødelæggende for miljøet, fordi den kan forværre problemer med oversvømmelse og have en negativ indvirkning på dyrelivet.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden