0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Trump revser endnu en sort demokrat: Dit distrikt er et ulækkert og rotteplaget svineri

Hver morgen står jeg op og kæmper for mine naboer, siger Elijah Cummings efter angreb fra Trump.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andrew Caballero-reynolds/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Caballero-reynolds/Ritzau Scanpix

Hver morgen står jeg op og kæmper for mine naboer, lyder det fra Elijah Cummings efter at han er blevet angrebet af Trump.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To uger efter at USA's præsident, Donald Trump, blev irettesat for at angribe fire sorte kvindelige demokrater, angriber præsidenten nu på ny et sort kongresmedlem.

I en række tweets kritiserer Trump den demokratiske formand for tilsyns- og reformudvalget i Repræsentanternes Hus, Elijah Cummings.

Det sker, efter at Cummings, der oprindeligt er fra byen Baltimore og er repræsentant for staten Marylands syvende kongresdistrikt, der inkluderer dele af Baltimore, har kritiseret forholdene for migranterne ved grænsen mellem Mexico og USA.

»Grænsen er meget ren og fungerer effektivt, bare meget tætpakket. Cummings' distrikt er et ulækkert og rotteplaget svineri«, skriver Trump på Twitter.

»Hvis han brugte mere tid i Baltimore, kunne han måske hjælpe til med at rydde op i dette meget farlige og beskidte sted«.

Cummings svarer igen på Twitter, at han dagligt kæmper for distriktet.

»Hr. præsident, jeg vender dagligt hjem til mit distrikt. Hver morgen står jeg op og kæmper for mine naboer«, skriver Cummings.

Opbakning fra Pelosi

21. juli udtalte Cummings til det amerikanske medie ABC News, at Trumps kommentarer om, at fire sorte kvindelige kongresmedlemmer skulle tage tilbage til deres oprindelseslande, bragte minder frem om den racisme, han selv oplevede i 1960'erne i Baltimore, hvor han voksede op.

I Cummings' distrikt er 52 procent sorte, mens 36 procent er hvide.

Trump har ikke belyst, hvor hans påstand om distriktet kommer fra, men kalder det »blandt de værste i USA« og skriver, at »intet menneske ville ønske at bo der'« da det er »meget værre og farligere end ved grænsen«.

På Twitter har Trump delt en video, der viser en stor mængde skrald i en bydel i Baltimore, og skriver: Se her.

Formand for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi forsvarer Cummings.

»Cummings er en forkæmper i Kongressen og i landet for borgerrettigheder og økonomisk retfærdighed. En elsket leder i Baltimore og en dybt værdsat kollega«.

»Vi afviser alle racistiske angreb mod ham og støtter hans standhaftige lederskab«, skriver Pelosi på Twitter.

ritzau