0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

FN: Knap 4.000 civile er dræbt eller såret i Afghanistan i år

Det første seks måneder af året har været blodige for civilbefolkningen i Afghanistan, viser rapport fra FN.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mindst 3.812 civile er blevet dræbt eller såret i det første halvår af 2019 i krigen mod militante islamister i Afghanistan.

Det viser en rapport fra FN, som er offentliggjort tirsdag.

Og der er en stor stigning i antallet af civile, der er blevet dræbt af styrker ledt af regeringen eller Nato, viser rapporten.

Tallene bliver offentliggjort, samtidig med at forhandlinger mellem repræsentanter fra USA og Taliban om at afslutte den 18 år lange krig i landet er gået ind i en afgørende fase.

De amerikanske forhandlere vil forsøge at få en fredsaftale i hus før den 1. september.

Men på trods af de diplomatiske bestræbelser har krigen fortsat hærget i Afghanistan.

Lever med stor fare

De civile i landet lever med faren for at blive angrebet af militante. Eller for at blive de utilsigtede ofre for luftangreb foretaget af den afghanske regering eller de Nato-ledede styrker i landet.

Taliban og krigere fra Islamisk Stat (IS) har ifølge FN's rapport dræbt 531 og såret 1437 civile afghanere mellem 1. januar og 30. juni i år.

Ifølge rapporten har de islamistiske grupper med vilje angrebet 985 af disse civile.

Regeringsvenlige styrker har dræbt 717 og såret 680 civile i årets første seks måneder. Det er en stigning på 31 procent sammenlignet med samme periode sidste år, viser rapporten.

Mindst 144 kvinder og 327 børn er blandt de dræbte. Og flere end 1.000 kvinder og børn er blevet såret i år, viser rapporten.

Luftangreb har kostet 519 civile livet, heraf var 150 børn.

»Parterne i konflikten kan have forskellige forklaringer på udviklingen, som skal forsøge at retfærdiggøre deres egne militære strategier«, siger Richard Bennet, der er chef for FN's mission i Afghanistan (UNAMA).

»Men faktum er, at kun med målrettede indsatser kan vi mindske de civiles lidelse«.

ritzau

Annonce

Læs mere