0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Brugte overdreven magt: FN vil have Rusland til at tillade protester

Russisk politi ser ud til at have benyttet sig af overdreven magt under demonstrationer i Moskva, siger FN.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De russiske myndigheder bliver nødt til at tillade, at folk samler sig og holder fredelige demonstrationer mod præsident Vladimir Putin og hans regering.

Sådan lyder det tirsdag fra FN's menneskerettighedskontor.

Udmeldingen kommer, efter at der senest lørdag eftermiddag var demonstrationer i Ruslands hovedstad, Moskva. I den forbindelse anholdt russisk politi mere end 1.000 mennesker for forskellige lovovertrædelser.

Ifølge FN anvendte politiet overdreven magt i forsøget på at dæmpe de regeringskritiske demonstranter.

Omkring 70 personer skal være kommet til skade i den forbindelse.

»Når man håndterer menneskemængder i Rusland såvel som alle andre lande, så skal politiets magtanvendelse altid være proportionel med truslen, hvis der er en«, siger en talsmand fra FN's menneskerettighedskontor.

»Og det skal kun bruges som en sidste udvej«, lyder det.

Navalny har været i spidsen for protester

I forrige weekend var der også store demonstrationer i den russiske hovedstad. Årsagen er, at kandidater fra oppositionen er blevet nægtet at stille op til det kommende lokalvalg i Moskva i september.

Oppositionsleder Aleksej Navalnyj har stået i spidsen for protesterne. Han blev anholdt onsdag mellem de to demonstrationer.

Navalnyj blev søndag indlagt på et hospital i Moskva - angiveligt med en allergisk reaktion. Han blev udskrevet igen mandag.

Både Navalnyjs læge og hans advokat har dog sagt, at de tror, at den Putin-kritiske Navalnyj kan være blevet forgiftet i politiets varetægt.

Lægen, Anastasija Vasiljeva, har kritiseret, at Navalnyj allerede mandag blev sendt tilbage til fængslet. Hun mener ikke, at lægerne har gjort et seriøst forsøg på at finde årsagen til Navalnyjs reaktion.

»Aleksej er helt sikkert blevet sendt tilbage til fængslet efter ordre oppefra«, sagde hun mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

ritzau

Annonce

Læs mere