Den demokratiske primærvalgsdebat, der blev sendt på amerikanske CNN natten til onsdag dansk tid, var i høj grad præget af ideologiske sværdslag mellem den fløjene i Det Demokratiske Parti.
De to højtprofilerede senatorer Elizabeth Warren og Bernie Sanders, der repræsenterer venstrefløjen i partiet og står stærkt i meningsmålingerne, måtte først og fremmest se sig angrebet fra flere sider over deres sundhedspolitik.
Begge ønsker at indføre et skandinavisk inspireret sundhedssystem i USA, men deres politik blev kritiseret af de mere moderate kandidater.
Deres reformforslag blev blandt andet kaldt for 'ønskelistepolitik' af den moderate guvernør Steve Bullock fra delstaten Montana.
En anden kritik gik på, at de to spidskandidater foreslår at gøre private sundhedssikringer ulovlige.
»Hvorfor er man så forhippet på at tage ting væk fra amerikanerne«, spurgte kongresmedlem John Delaney retorisk.
Men Elizabeth Warren slog tilbage og skabte begejstring blandt publikum i salen.
»Vi prøver ikke at tage sygesikring fra nogen som helst. Det er det, Republikanerne prøver på at gøre«, lød det fra den 70-årige senator, der har oplevet stigende opbakning i meningsmålingerne.
USA's præsident, Donald Trump, og hans politik - især i forhold til indvandring og situationen ved grænsen til Mexico - fyldte også en stor del af debatten.
Også her var der uenighed blandt kandidaterne. Selv om alle tog afstand fra præsidentens separationspolitik, hvor myndighederne adskiller immigrantbørn fra deres forældre, var der ikke enighed om at afkriminalisere grænsekrydsninger.
Igen udviklede diskussionen sig til en kamp mellem mere progressive og mere midtersøgende politiske retninger, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Bernie Sanders og Elizabeth Warren er blandt favoritterne i det demokratiske udskilningsløb.
I duel med Trump
De demokratiske kandidater kæmper om at blive den, der får lov til at udfordre Donald Trump i 2020.
Debatten er den første af to debatter, der afholdes over to dage.
Ti kandidater dystede i første runde. Natten til torsdag dansk tid er det yderligere ti demokratiske kandidater med favoritten, Joe Biden, i spidsen, der møder op.
Debatterne bliver af flere kommentatorer set som knald eller fald for mange af de mindre kandidater.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters ventes det, at mange af dem vil indstille deres kampagner efter denne debatrunde.
Primærvalgene begynder i februar næste år, og den endelige demokratiske kandidat skal udnævnes på partiets konvent i juli.
Præsidentvalget afholdes tirsdag 3. november 2020.
ritzau
