Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Paul Faith/Ritzau Scanpix
Foto: Paul Faith/Ritzau Scanpix

Modstandere af brexit demonstrerer i Belfast ifm. Johnsons besøg.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Omstridt grænse fylder under Johnsons første nordirske besøg

Boris Johnson har besøgt Nordirland for første gang, siden han i sidste uge blev udnævnt som premierminister.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den nyvalgte britiske premierminister, Boris Johnson, har onsdag holdt samtaler med nordirske partier i et forsøg på at nærme sig en løsning på de fastlåste forhandlinger om briternes farvel til EU.

Nordirland spiller en hovedrolle i brexitforhandlingerne, da det efter brexit som den eneste del af Storbritannien vil dele grænse med Irland og dermed EU.

Det har ført til forslaget om en meget omtalt, såkaldt bagstopper.

Den vil betyde, at grænsen mellem Irland og Nordirland holdes åben via EU's toldunion, indtil der er indgået en handelsaftale. Kritikere frygter dog, at det vil tvinge briterne til at underlægge sig EU-regler på ubestemt tid.

Lederen af det nordirske parti DUP, der er den britiske regerings støtteparti, siger onsdag, at bagstopperen er 'færdig'.

Dog tilføjer et medlem af partiet, at der måske kan findes et kompromis.

»Vi har foreslået, at man kunne ændre bagstopperens udformning«, siger Jeffrey Donaldson fra det nordirske støtteparti.

»Man kunne sætte en udløbsdato på bagstopperen, der ville give Storbritannien og EU nok tid til at forhandle et fremtidigt forhold«.

Stemt ned i parlamentet

Bagstopperen er en af årsagerne til, at det nuværende forslag til en skilsmisseaftale mellem briterne og EU tre gange er blevet stemt ned.

Boris Johnson har gentagne gange - og igen onsdag - understreget, at briterne forlader EU den 31. oktober - aftale eller ej.

Det løfte møder dog kritik fra lederen af det nationalistiske nordirske parti Sinn Fein, Mary Lou McDonald.

»Vi har udfordret ham meget kraftigt på hans brexitpolitik«.

»Vi har understreget meget tydeligt, at det (at forlade EU uden aftale, red.) vil være katastrofalt for den irske økonomi, for den irske velfærd, for vores samfund, vores politik og for vores fred«, siger Mary Lou McDonald.

Så længe briterne og EU ikke har lavet en aftale, er det nødvendigt for EU med en form for kontrol ved grænsen mellem Nordirland og Irland.

Alle parter forsøger dog at undgå en decideret grænse for at beskytte en fredsaftale fra 1998. Den stoppede 20 års blodig konflikt i Nordirland mellem grupper i Nordirland, der var loyale over for enten Storbritannien eller Irland.

Man frygter, at en grænse vil give nyt liv til konflikten.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden