0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Dømte for drab på danske Louisa og norske Maren i Marokko anker

Tre mænd, der blev idømt dødsstraf for terrordrabene på en norsk og en dansk kvinde, anker deres domme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Danske Louisa Vestager Jespersen (tv.) og hendes norske veninde Maren Ueland blev fundet dræbt i Marokko. Foto: Privat

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De mænd, der er blevet dømt for at have dræbt danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland i Marokko, anker deres domme.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Ifølge NTB er det uvist, om de anker skyldspørgsmålet eller alene strafudmålingen, men de tre hovedmænd har tidligere erkendt, at de stod bag drabene.

De tre - 25-årige Abdessamad El Joud, 27-årige Younes Ouziad og 33-årige Rachid Afati - blev 18. juli dømt til døden for drabene på de to skandinaviske kvinder.

Desuden blev en mand idømt 20 års fængsel, og 20 andre fik straffe på mellem 5 og 30 års fængsel for deres rolle i drabene.

24-årige Louisa Vesterager Jespersen og 28-årige Maren Ueland blev dræbt i Atlas-bjergene i december sidste år, da de var på vandretur i området.

De blev slået ihjel med kniv og efterfølgende halshugget. Det hele blev optaget på video af de tre Islamisk Stat-sympatisører.

Optog drabene på mobiltelefon

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Abdessamad og Younes under sagen erkendt, at de dræbte de to kvinder. Rachid har erkendt, at han optog drabene på sin mobiltelefon.

Familien til Maren Ueland havde krævet fem millioner marokkanske dirham - cirka 3,5 millioner kroner - i godtgørelse. Retten tilkendte familien to millioner dirham - omkring 1,4 millioner kroner.

Hendes familie har også besluttet at anke, oplyser familiens marokkanske bistandsadvokat, Azeddine Kabbai, i en e-mail til NTB.

Familiens norske bistandsadvokat, Ragnar Falck Paulsen, forklarer til NTB, at familiens anke kom, efter at de dømte havde anket.

Ueland-familien har blandt andet anket, så dens marokkanske bistandsadvokat får ret til at være til stede i retssalen under ankesagen, der ventes at blive behandlet til september eller oktober.

En eventuel erstatning vil blandt andet blive brugt til uddannelse og forebyggelse af terrorisme i Marokko.

/ritzau/

ritzau