Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Klimaet og Iran er de store emner, som der skal diskuteres med Donald Trump, mener Karsten Hønge og Eva Flyvholm.
Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix

Klimaet og Iran er de store emner, som der skal diskuteres med Donald Trump, mener Karsten Hønge og Eva Flyvholm.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Enhedslisten og SF i samlet front: Vi er klar til at demonstrere, når ’bøllen’ Trump kommer til landet

SF og Enhedslisten håber, at Mette Frederiksen tør tage nogle tunge emner op, når USA’s præsident, Donald Trump, kommer til Danmark.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når den amerikanske præsident, Donald Trump, til september besøger Danmark, skal han mødes høfligt og med respekt, men statsminister Mette Frederiksen (S) skal turde rejse kritik over for ham.

Og så må han meget gerne blive mødt af en demonstration.

Sådan lyder det fra Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm, og SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, der begge har et par ønsker til, hvad Mette Frederiksen skal tale med præsidenten om.

»Han er en bølle. Trump er en bølle. Det betyder, at vi ikke bare har ret til, men har pligt til at råbe budskabet ud, at han er i gang med at splitte sit eget land og skabe internationalt ustabilitet«, siger Karsten Hønge.

Men faktisk er det i lige så høj grad et budskab, der skal sendes til amerikanerne, mener SF’eren.

»Jeg er i tvivl om, hvor meget der trænger igennem pandebrasken på Trump selv, men det her bliver jo omtalt i USA, så derfor er det ekstremt vigtigt at fortælle den amerikanske offentlighed, at vi er opmærksomme på, hvilken type han er«, siger Karsten Hønge.

»Så det er mere et budskab til den amerikanske offentlighed end til Trump«.

Klimakampen er vigtig

Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm, mener, at det især er klimakampen, der skal på dagsordenen ved besøget – ligesom under valgkampen for nylig i Danmark.

»Så vi skal opfordre Trump til at komme tilbage i Paris-aftalen, så USA på den måde er med til at løfte sit ansvar for klimaforandringerne«.

»I den forbindelse vil det være godt og dejligt, hvis nogle af de grønne organisationer og unge mennesker, der har været på gaden tidligere, vil vise Trump, at klimaet er rigtig vigtigt for os alle sammen«, siger Eva Flyvholm, der også selv vil deltage i en eventuel demonstration.

Et andet emne, som begge politikere vil have statsminister Mette Frederiksen til at tage op, er situationen omkring Iran.

»Det er helt afgørende, at Mette Frederiksen tager fat i den sikkerhedspolitiske situation og opfordrer Trump til, at USA får genoptaget atomnedrustningsaftalen med Iran, for det er en meget ustabil situation, vi står i nu«, siger Eva Flyvholm.

»Der er ikke mere brug for en aggressiv linje, men en international aftale. Det har Trump et rigtig stort ansvar for«.

Ifølge Karsten Hønge har Mette Frederiksen inviteret landsstyreformanden fra Grønland og Færøernes lagmand med til mødebordet med Trump, og det er et rigtig godt træk, mener Karsten Hønge.

»Hvis vi skal have et rigsfællesskab, der på længere sigt giver mening, er det et godt træk. For det er vigtigt at diskutere med amerikanerne, hvordan deres fremtidige tilstedeværelse skal være i Grønland«, siger Karsten Hønge.

Ifølge SF’eren er arbejdet med at stable en demonstration på benene allerede gået i gang, men der er endnu ikke noget konkret.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden