0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Efterretningstjenester fra FN's medlemslande frygter, at der vil komme nye terrorangreb, inden 2019 er omme.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny FN-rapport: Mulige terrorangreb på vej inden årets udgang

Truslen for nye terrorangreb fra islamiske ekstremistgrupper er fortsat høj. Det fastlår en ny rapport fra FN.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om Islamisk Stats kalifat og dets sortklædte krigere blev nedkæmpet tilbage i marts, hvor den syriske milits SDF nedkæmpede terrororganisationens sidste bastion i den syrisk-arabiske region Baghouz, er en international terrortrussel stadig reel.

Sikkerheden, og ikke mindst stabiliteten i Syrien, er endnu ikke blevet genoprettet, og mange af de faktorer, der gav grobund til Islamisk Stats opblomstring, er stadig at spore.

Derudover er nye ekstremistiske grupperinger begyndt at opstå, især i Sahelzonen og i det vestlige Afrika. Her er der sket en voldsom stigning i voldshandlinger, der er motiveret af islamiske militser, hvilket har ført til, at flere centralafrikanske stater giver udtryk for deres bekymringer. Ekstremisterne har angiveligt forbindelser til Islamisk Stat og al-Qaeda.

Det konkluderer en ny rapport fra FN, som ifølge The Guardian er tilvejebragt på baggrund af information fra medlemslandenes efterretningstjenester.

Den nuværende reduktion af terrorangreb kan derfor ikke vare længe, muligvis ikke engang før udgangen af 2019. Flere IS-inspirede angreb vil finde sted – formentlig på uforudsete lokaliteter

Rapportens forfattere maler med store ord og advarer om muligheden for, at der vil komme terrorangreb, inden vi går ind i 2020. Nok er kalifatet nedkæmpet, men dets ledere, der primært befinder sig i Irak, Syrien og i den omkringliggende region, er ikke færdige.

Ifølge rapporten har de i sinde at »tilpasse sig, overleve og styrke« kalifatet i kerneområdet. De ønsker at bevare gruppens omdømme som den førende globale terrororganisation gennem propaganda. Det såkaldte »virtuelle kalifat« grupperer sig og rekrutterer især nye medlemmer online.

»Når kalifatet har tid og mulighed for at genetablere en ekstern og omfattende kapacitet, vil Islamisk Stat føre og facilitere internationale angreb ud over de IS-inspirerede angreb, der fortsat forekommer mange steder rundt omkring i verden ... Den nuværende reduktion af terrorangreb kan derfor ikke vare længe, muligvis ikke engang før udgangen af 2019. Flere IS-inspirede angreb vil finde sted – formentlig på uforudsete lokaliteter«, skriver forfatterne.

Bekymrende fremtidsudsigter

Konklusionerne kommer i kølvandet på en ellers fredelig periode, hvor de seneste store internationale terrorangreb har fundet sted i april og marts i henholdsvis Sri Lanka og New Zealand. De to samt tidligere angreb bidrager dog til et »bekymrende billede« om eskalerende konflikter mellem trosretninger.

Skræmmebilledet fra rapportens forfattere bygger også på de mange såkaldte syrienskrigere, der drog af sted for at kæmpe side om side med kalifatet. Op mod 30.000 af dem er formentlig stadig i live, konkluderer rapporten.

6.000 er det estimerede antal personer, der er rejst fra Europa til Irak og Syrien for at blive en del af IS eller andre terrorgrupper. Ifølge forfatterne er omkring en tredjedel af dem døde, mens en tredjedel bliver tilbageholdt i regionen eller er flygtet. Den sidste tredjedel er rejst tilbage til Europa.

»Deres fremtidsudsigter vil være af international bekymring inden for en overskuelig fremtid. Nogle er muligvis sammen med al-Qaeda eller andre terrororganisationer, der kan opstå. Nogle vil blive ledere eller radikalisere andre eksempelvis i fængslerne«.

Annonce

En af de største bekymringer, der bliver peget på i rapporten, er de personer, der sidder i fængsel.

Frygten beror på den radikalisering, der angiveligt foregår der. Og flere og flere af de fængslede begynder så småt at komme på fri fod – og derfor er der grund til bekymring, mener forfatterne. De såkaldte deradikaliseringsprogrammer i fængslerne har nemlig ikke været så effektive som først antaget. Og det betyder, at de mest »kamphærdede kriger«, som fortsat afsoner lange domme, udgør en trussel ved at kunne radikalisere andre dømte, som er på vej ud af fængslerne – og som måske rejser tilbage til deres europæiske hjemlande.

Frygten for nye terrorangreb hersker således ikke kun i Afrika. Den skal også tages alvorligt her i vesten, lyder det i rapporten.

Lige nu håber USA på et gennembrud i forhandlingerne med den afghanske talibanbevægelse i forbindelse med en mulig afslutning på den krig, der har stået på i 18 år i Afghanistan. USA håber på et gennembrud og en mulig fredsaftale inden 1. september, hvor det afghanske præsidentvalg finder sted. Det skriver Ritzau.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?