Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Evan Vucci/AP
Foto: Evan Vucci/AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nordkorea til USA og Sykorea: Stop militærøvelserne eller forhandlinger droppes

Nordkorea agter ikke at fortsætte forhandlinger med Sydkorea, så længe militærøvelser med USA gennemføres.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forhandlinger mellem Nord- og Sydkorea vil ikke blive genoptaget, så længe Sydkorea og USA fortsætter med at gennemføre fælles militærøvelser, hvor Nordkorea anses som 'fjenden'.

Det siger Kwon Jong-gun, generaldirektør i det nordkoreanske udenrigsministeriums kontor for amerikanske anliggender, i en udtalelse til det statslige nyhedsbureau KCNA søndag morgen lokal tid.

Ifølge generaldirektøren er det i tillæg »det rene nonsens«, når Sydkorea sideløbende kræver, at Nordkorea stopper prøveaffyringer af missiler.

»Når man tager i betragtning, at deres militære øvelser med al tydelighed har os designeret som fjenden, så er fremtidige forhandlinger besværliggjort«, siger Kwon Jong-gun.

Ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap testede Nordkorea fredag yderligere to missiler, der blev affyret over Det Japanske Hav.

Anser øvelser som generalprøve på krig

Det er femte gang på få uger, at nordkoreanerne gennemfører en missiltest.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har tidligere sagt, at de seneste prøveaffyringer er et svar på militærøvelser, som USA og Sydkorea indledte i denne uge.

Øvelserne mellem de to allierede simulerede en række mindre sammenstød med en fjendtlig militærmagt i regionen.

Det var ellers planlagt, at øvelserne skulle være langt mere omfattende, men USA meddelte i sidste weekend, at øvelserne ville blive nedskaleret.

Ifølge kilder i det amerikanske forsvarsministerium skete det for at fremskynde forhandlingerne mellem Washington og Pyongyang, der på det seneste har stået i stampe.

Nordkorea har dog hele tiden fastholdt, at man anser øvelserne som en »generalprøve på krig« og har svaret igen med de mange prøveaffyringer af kort- og mellemdistanceraketter over Det Japanske Hav.

Lørdag skrev USA's præsident, Donald Trump, i et opslag på Twitter, at Nordkoreas leder, Kim Jong-un, havde skrevet et brev, hvori der angiveligt udvises velvilje i forhold til nye forhandlinger.

Trump og Kim har mødtes til tre forhandlingsrunder, men alle gange er parterne gået hver til sit uden store fremskridt.

USA fastholder et krav om, at Nordkorea går med til at afvikle sit atomprogram.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden