0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Heltemodig 65-årig mand stoppede angreb i norsk Moské

En "bedstefar" overmandede en norsk mand, der lørdag forsøgte at angribe en moské nær hovedstaden Olso.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ntb Scanpix/Ritzau Scanpix
Foto: Ntb Scanpix/Ritzau Scanpix

Ambulancefolk står udenfor al-Noor Islamic center moské i Oslo lørdag, efter en mand ville angribe moskéen. Ingen kom alvorligt til skade.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ældre mand tænkte hurtigt, da han lørdag eftermiddag overmandede en formodet gerningsmand, der ville angribe en moské i den norske kommune Bærum lørdag. Det skriver flere norske medier.

Ingen kom alvorligt til skade i skudepisoden, og det kan måske være Mohamed Rafiqs fortjeneste.

»Jeg er glad for den støtte og hjælp, jeg har fået. Jeg er fortsat mærket (af situationen, red.)«, siger Rafiq via en tolk ifølge Aftenposten.

Den 65-årige Mohamed Rafiq bliver ifølge det norske medie VG ofte kaldt 'bedstefar' af de andre i menigheden i moskéen, der ligger i et område tæt på hovedstaden Oslo.

Øjenvidner fra moskéen har forklaret, at den 65-årige havde et godt tag i den formodede gerningsmand, der ikke kunne vriste sig fri.

Inde i moskéen blev der fundet to våben lørdag. Det er endnu ikke klart, hvilke våben, der er tale om. Politiet har dog senere bekræftet, at der blev affyret skud.

»Han (Mohamed Rafiq, red.) er en helt. Der er ingen tvivl om, at han er en helt. Havde han ikke stoppet denne terrorist, så havde han været død, siger Rafiqs bistandsadvokat, Abdul Satar Ali, til VG.

Sigtes for terror

En 21-årig mand er blevet sigtet i sagen. Han ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør klokken 13 mandag. Han har på forhånd sagt, at han nægter sig skyldig.

Sigtelsen mod den unge mand går på drab og drabsforsøg, men er også udvidet til at omfatte en sigtelse for terror, oplyser mandens forsvarer, Unni Fries, til det norske nyhedsbureau NTB.

Mohamed Rafiq gav ifølge sin bistandsadvokat en kort forklaring til politiet efter episoden.

»Han handlede hurtigt. Så snart, han kom ind, var han hurtig og fik fat i personen«, fortæller bistandsadvokaten til VG.

Han handlede hurtigt. Så snart, han kom ind, var han hurtig og fik fat i personen

Det varede ifølge advokaten 'noget tid', inden han fik hjælp af andre, der var til stede i moskéen, før politiet ankom til destinationen.

Nogle timer efter skyderiet rykkede politiet ud til en adresse i Bærum, der havde tilknytning til den mistænkte gerningsmand.

Her blev den mistænktes 17-årige stedsøster fundet død.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere