Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Ntb Scanpix/Ritzau Scanpix
Foto: Ntb Scanpix/Ritzau Scanpix

Blomster til minde om den mistænktes 17-årige stedsøster, som politiet fandt død efter angrebet mod moskeen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Norsk efterretningsvæsen fik tip om mistænkt for et år siden

Den norske efterretningstjeneste har mandag holdt pressemøde efter angreb på moské lørdag eftermiddag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den norske efterretningstjeneste, PST, modtog for et år siden et tip om den mand, der mistænktes for at have angrebet en moské i Norge lørdag.

Det siger PST-chef Hans Sverre Sjøvold på et pressemøde mandag.

»Der var et samarbejde mellem politiet og PST, uden at der blev fundet grund til at gå videre med tippet i forhold til at finde ud af, om der var grund til nærmere undersøgelser, siger PST-chefen.

»Det var et vagt tip, og det pegede ikke i retning af forestående terrorplanlægning, lyder det videre.

Det er en 21-årig norsk mand, der menes at være gået til angreb mod moskéen Al-Noor Islamic Centre i Bærum nær Norges hovedstad, Oslo.

Der blev affyret skud i moskéen, men ingen blev dræbt.

Politiet mener, at den mistænkte har højreekstreme holdninger.

Krævende at fange dem

Tidligere denne sommer orienterede PST de norske politidistrikter om en negativ udvikling i de højreekstreme miljøer.

Det skriver den norske avis VG, der har talt med interne kilder i PST.

»Vi ved, at der er mange med højreekstreme holdninger, der deler voldelige tanker, men vi ved af erfaring, at det er meget få, der går fra ord til handling.

»Derfor er det krævende at fange dem, som faktisk har viljen og evnen til at gennemføre et angreb, siger Hans Sverre Sjøvold mandag.

Ifølge norsk TV2 skal den 21-årige sigtede blandt andet have hyldet den mistænkte bag et angreb mod to moskéer i den newzealandske by Christchurch i marts. Her blev 49 dræbt.

Nogle timer efter skyderiet lørdag rykkede politiet ud til en anden adresse i Bærum, som den 21-årige havde et tilhørsforhold til.

Her fandt politiet den mistænktes 17-årige stedsøster død.

Den formodede gerningsmand blev først sigtet for drab og drabsforsøg.

Mandag har politiet udvidet sigtelsen mod ham til også at omhandle terror.

Resultatet af et grundlovsforhør med den mistænkte ventes at blive offentliggjort mandag klokken 16.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden