Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mark Baker/Ritzau Scanpix
Foto: Mark Baker/Ritzau Scanpix

Brenton Tarrant er mistænkt for at dræbe 51 personer ved angreb mod to moskéer i den newzealandske by Christchurch i marts. måned. På billedet ekskorterer en politibetjent en mand væk fra en af de to moskéer i Christchurch.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fængslet Christchurch-mistænkt uploader brev på hjemmeside

Brenton Tarrant, der angiveligt har inspireret nylige angreb i Norge og USA, har offentliggjort brev på 4chan.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den mistænkte bag to blodige moskéangreb i New Zealand har uploadet et brev på den kontroversielle hjemmeside 4chan.

Det skriver The New Zealand Herald, der har set brevet.

I brevet giver den mistænkte, Brenton Tarrant, angiveligt blandt andet udtryk for sine politiske holdninger. Og det burde aldrig have været tilladt. Det siger den newzealandske premierminister, Jacinda Ardern.

»Jeg tror, at alle newzealændere forventer, at den her person ikke bør være i stand til at dele hadske beskeder fra fængslet«, siger hun.

Brenton Tarrant er mistænkt for at dræbe 51 personer ved angreb mod to moskéer i den newzealandske by Christchurch i marts.

Han publicerede før angrebet et 74 sider langt manifest. Her beskriver han sig som en 'almindelig hvid mand', der er inspireret af den norske massemorder Anders Behring Breivik.

Efterfølgende har andre ekstremister udtalt, at de er inspirerede af Tarrant.

Specifikt mål at dele propaganda

Senest er det kommet frem, at den formodede gerningsmand bag et moskéangreb i Norge lørdag har skrevet om Tarrant på nettet.

Også den mistænkte bag et angreb i El Paso i USA, hvor 22 personer blev dræbt, skal have været inspireret af newzealandske Tarrant.

»Det her er tydeligvis en gerningsmand, der har sat sig et meget specifikt mål om at dele sin propaganda. Så det skulle vi have været forberedt på«, lyder det fra premierminister Jacinda Ardern.

Hjemmeside er populær hos hvide ekstremister

Det uploadede brev er angiveligt et svar til en person, der kalder sig Alan, fra Rusland. Her nævnes en rejse, som Tarrant var på i Rusland for fire år siden.

Ifølge den newzealandske hjemmeside Newshub kan de to sidste linjer i brevet dog læses som en opfordring til at tage våben i brug. Mediet har overstreget den pågældende passage.

Den omstridte hjemmeside 4chan er ifølge nyhedsbureauet AP blandt andet kendt for at være et sted, hvor hvide ekstremister uploader indhold.

Siden 8chan, der betragtes som en mere radikal udløber af 4chan, er reelt set blevet lukket ned, efter at dets udbydere har vendt den ryggen.

Det skete, efter at den mistænkte bag angrebet i El Paso den 3. august angiveligt havde lagt et manifest op på siden.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden