Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mohammad Ponir Hossain/Ritzau Scanpix
Foto: Mohammad Ponir Hossain/Ritzau Scanpix

Lokale beser det område i Dhaka, de bor i, efter en voldsom brand hen over weekenden har hærget.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

50.000 er hjemløse efter storbrand i slumkvarter i Bangladesh

Mange er kommet til skade i forbindelse med voldsom brand i Dhaka, men der er ingen meldinger om omkomne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Omkring 50.000 personer står uden tag over hovedet, efter at en voldsom brand hen over weekenden har hærget et slumkvarter i Bangladesh.

Det skriver BBC.

Branden har ramt slumkvarteret Chalantika i hovedstaden Dhaka.

Der er ingen meldinger om omkomne, men mange personer er blevet kvæstet i forbindelse med den store brand, oplyser myndighederne.

Det tog brandvæsnet i byen mere end seks timer at få bugt med flammerne.

Flere end 15.000 hjem er blevet ødelagt i slumkvarteret. Mange af husenes tage er lavet af plastik, hvilket har hjulpet flammerne til at sprede sig hastigt.

De fleste indbyggere i slumkvarteret har blot en sparsom indkomst. Mange af dem var rejst væk fra området i forbindelse med fejringen af den muslimske højtid eid.

Det er ingen meldinger om, hvad der kan have forårsaget den ødelæggende brand. Politiet har lanceret en efterforskning, der skal klarlægge årsagen.

Myndighederne i Bangladesh oplyser ifølge BBC, at der bliver taget hånd om tusindvis af personer, som efter branden står uden tag over hovedet.

Søgte tilflugt på tage

Billeder fra branden viser, at store dele af kvarteret var i flammer.

Mange af de lokale, der var i området, da branden brød ud, søgte tilflugt på høje hustage i nærheden.

Billeder viser, at flere af beboerne er vendt tilbage til slumkvarteret natten til søndag dansk tid, hvor de har observeret de omfattende skader, som flammerne har påført deres hjem.

Bangladesh er et fattigt land, hvor sikkerhedsregler sjældent bliver efterlevet, og ulykker dræber hundredvis af personer hvert år.

I februar blev et historisk kvarter i Dhaka raseret af en dødelig brand. Her omkom omkring 80 personer.

Samme måned blev ni personer dræbt under en voldsom brand i et slumkvarter i kystbyen Chittagong.

Derudover kom omkring et halvt hundrede personer til skade, mens mere end 200 boliger udbrændte.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden