Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) er Danmark i fuld gang med at forberede besøget af Donald Trump.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mette Frederiksen forventer stadig besøg af Trump

USA's præsident såede søndag tvivl om det planlagte besøg i Danmark. Mette Frederiksen tror stadig på det.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), forventer stadig, at USA's præsident, Donald Trump, besøger Danmark til september.

Det siger hun til DR, efter at Donald Trump søndag såede tvivl om det planlagte statsbesøg i Danmark 2.-3. september, da han på et pressemøde i New Jersey sagde, at han kun 'måske' besøger Danmark.

»Vi lægger til grund, at der kommer et besøg af den amerikanske præsident, og vi er i fuld gang med forberedelserne, siger hun til DR.

»Jeg ser rigtig meget frem til besøget. USA er vores vigtigste sikkerhedspolitiske allierede, siger hun.

Det er dronning Margrethe, der har inviteret Donald Trump på et officielt statsbesøg. Planen er, at han skal ankomme til Danmark 2. september, efter at han dagen forinden har besøgt Polen.

Under besøget er det planlagt, at Donald Trump blandt andet skal mødes med statsminister Mette Frederiksen (S).

Søndag aften dansk tid trak Donald Trump lidt i land angående besøget, da han på et pressemøde blev spurgt ind til et muligt køb af Grønland.

»Vi er en af Danmarks allierede, og vi hjælper Danmark, og vi beskytter Danmark. Jeg overvejer at tage dertil (Danmark, red.).

»Jeg tager ikke nødvendigvis helt sikkert dertil. Det gør jeg måske. Vi tager til Polen, og så tager vi måske til Danmark, sagde Donald Trump på pressemødet ifølge det amerikanske medie ABC News.

Ved samme møde med pressen bekræftede Donald Trump, at han er interesseret i at købe Grønland ud fra et 'strategisk' synspunkt.

Han understregede dog, at eventuelle planer om et køb 'ikke ligger øverst på dagsordenen'.

»Meget kan blive gjort. I virkeligheden drejer det sig om én stor ejendomshandel. Det er hårdt for Danmark, fordi de taber 700 millioner dollar om året på Grønland, sagde Donald Trump.

Statsminister Mette Frederiksen er søndag på besøg i netop Grønland. Her understregede hun, at Grønland ikke er til salg.

Hvis Donald Trump kommer til Danmark, er det planlagt, at han også skal mødes med formanden for det grønlandske selvstyre, Kim Kielsen.

Landsstyreformanden afviste fredag, at Grønland er eller kan komme til at være til salg.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden